Jeg sagde farvel til min mor i dag...

1504144916.jpg
 
Min fantastisk stærke mor gav slip natten til den 31. december efter 1,5 års kamp mod aggressiv brystcancer.Vi begravede hende i dag. Hun havde kæmpet til det sidste. (Hendes pigenavn var endda Bortsova, hvilket betyder "fighter" på russisk).
 
Der er så mange tanker, indsigter, læringer, jeg har gjort mig i hele det her forløb. Dem sætter jeg ord på og deler her på bloggen tids nok.
 
Men lige nu vil jeg dele det digt, som jeg har skrevet til hende og læst op ved kisten i dag, mens min krop rystede som var der minus 30 graders kulde omkring mig.
 
Jeg skrev det for at sige farvel til hende. Og jeg skrev det for at heale mig selv.
 
***
Vores symbiose, vores ånd
Er ikke ovre - tværtimod.
Mit hjerte gemmer på din ånd,
Selvom du denne jord forlod.
 
Jeg trækker vejret, og hver gang
Er der et øjeblik, stunder, minder
Op dukker både savn og sang
Dit nærvær herfra ej forsvinder
 
Da var engang jeg ikke forstod
Hvordan du sårbar også kunne være
Når du nu bar det stærke lod
At se dig skrøbelig var ik til at bære
 
Nu, hvor jeg er helt knust af sorg,
Så bar, så tom - men stærk og rolig
Kan jeg ik undgå føle omsorg
Fordi du viste mig så fortroligt
 
Dét som jeg ikke kunne rumme før:
Hvordan at styrke eksisterer
Kun hvis man blotte sig helt tør
Og lade sin sjæl dekonstruere
 
For så at genopstå igen,
Stå stærkere end nogensinde
Du er mit alt - min mor, min ven
Tak for hver uvurderbar minde!
 
Tak for det større perspektiv
Og for din smukkeste fortælling
Hvad du har lært mig hele mit liv
Har aldrig givet mere mening.
***
Farvel, elskede mama. Du lever videre i hver en celle af min krop.  
 
 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar