Årsagen til, at du ikke (længere) bryder dig om træning

Anna_hjerne.jpg

Mini-test: Hvordan har du det med fysisk anstrengelse? 

Hvilken svarmulighed passer bedst på dig?

1. For mig er fysisk anstrengelse at mærke, at min krop er i live. Fysisk anstrengelse øger mit fokus og min koncentration. Jeg er i stand til at presse mig selv og hele tiden bevare følelsen af at magte det, så selvom jeg er i gang med en hård aktivitet, bliver det aldrig ubehageligt anstrengende.

2. Fysisk anstrengelse hjælper mig med at dulme ubehagelige tanker og følelser. Jo mere anstrengende træning, jo bedre kan jeg være i min krop. Det er ikke altid, det føles rart, mens jeg er i gang, men god samvittighed bagefter trumfer ubehaget.

3.  Fysisk anstrengelse er forbundet med frygt. Jeg oplever, at jeg ikke er stærk og robust nok. Jeg bliver meget hurtigt forpustet og har svært ved at få pulsen ned efter aktiviteten.

4. Jeg undgår konsekvent alle aktiviteter, som får mig til at svede, få hjertebanken, åndenød eller syre til. Jeg føler slet ikke, at jeg magter selv moderat fysisk anstrengelse som at tage trapperne eller løbe efter bussen.

  

Tænk dig godt om. 

Fordi vi plejer som regel at undgå dét, som er ubehageligt for os, inden vi når at blive bevidste om det. 

Dvs. det er ikke noget du går rundt og tænker over i hverdagen - hvor ubehageligt det fx er at...

  • vende med hovedet nedad
  • at få pulsen op 
  • at blive forpustet
  • at svede 
  • at syre til i musklerne

 

Du undgår det bare.

Kommer i stedet til at...

  • se på, når børnene rutsjer på legepladsen, i stedet for at følge efter dem 
  • kun tage cyklen, når du ved, at der ikke er store bakker på ruten 
  • tage elevatoren i stedet for trapperne 
  • snakke meget med din træner eller makker i pauserne
  • holde dig til samme øvelser med samme vægt hver gang 

Indretter egentlig bare dit liv, så fysisk aktivitet ikke indgår i dét. 

IKKE fordi du er doven og umotiveret!!!

 

Men fordi din hjerne er utryg ved bevægelse.

Den ved simpelthen ikke, hvad det kræver af dig (dit syn, din balance, dit blodtryk, din muskelstyrke, din lungekapacitet) at løse en given opgave. 

Uforudsigelighed er det værste, din hjerne ved. 

Så hvis den mangler præcise og varierede input fra dine sanser...

  • De 5 klassiske sanser: syn, hørelse, lugt, smag, følesans - som alle er rettet mod dine omgivelser og indsamler information derfra.
  • Og de 2 lidt mindre kendte - nemlig balance (vestibulær) og kropssans (proprioception, signaler fra muskler og led) - som fortæller, hvor du er ift dine omgivelser, hvilken vej er op og ned og hvor er dine arme og ben. Hvor du er på vej hen, og med hvilken fart og acceleration.
  • Og faktisk én til, som der er stigende forskningsmæssig interesse for - nemlig kropsbevidsthed(interoception) - som dækker over din samlede fornemmelse for, hvordan det egentlig står til inde i din krop. Din krops indre signaler om sult, følelser, træthed, tørst mm.

Og hvis den mangler erfaring...

...så vil den, altså hjernen, beskytte dig mod at komme ud i situationer, hvor den ikke er sikker på, at du kan klare dig selv. 

 

Og nogle gange vil den forsøge at beskytte dig mod situationer, som du har oplevet som ekstremt ubehagelige tidligere. 
Hvis du fx er blevet presset ud over sine grænser på fx en hård bootcamp, i en gymnastiktime - eller i mentalt stressfulde omgivelser. 

Det kan - helt naturligt - skabe modstand på at mærke de samme fysiske sensationer, som i en tidligere ubehagelig situation. Ikke fordi, at selve øvelsen eller aktiviteten er farlig, eller at man ikke kan holde til den. Men fordi ens nervesystem oplever den som farlig. Og så ender med at undgå den type situationer fremover. 

 

Komfortzonen bliver mindre

Det siger nok sig selv - jo mindre du kommer ud i situationer, der kræver noget af dig, jo mindre erfaring og færre input du ender med. Hvilket gør din hjerne endnu mere utryg og gør din komfortzone endnu mindre. 

Og det sker oftest UDEN, at du overhovedet er klar over dét.  

Ubehag og uforudsigelighed er magtfulde adfærdsdesignere, som rammer lige ned i underbevidstheden.

 

Men fra den ene dag til den anden, sker der dét, at...

Konsekvenserne af den tilpassede adfærd sniger sig ind på én løbende - mens oplevelsen er, at du fra den ene dag til den anden, altså LIGE PLUDSELIG: 

  • har taget mange kg på
  • får hovedpine, når du sætter dig i en rustjebane
  • har svært ved at komme ned på hug, når du skal binde snørebånd
  • ikke kan løbe, uden at få ondt i knæene
  • får åndenød, når du sætter dig op på cyklen efter en lang vinter med bil eller off. transport

 

"Står det så slemt til???"

Her møder man for alvor ubehaget.
Både fysisk og mentalt. 

Og her er det vigtigt, at du liiige klapper hesten, inden du i panik går fra 0 til 100 i forsøget på at udviske tidens spor hurtigst muligt. 

 

Gør hjernen og kroppen tryg først! 

Du skal anerkende, at alt det ovenstående er sket, FORDI din hjerne ikke føler sig tryg. 

Det betyder, at vejen tilbage til bedre funktion går IKKE via en hardcore bootcamp. 

Den går via at give hjernen - og kroppen - de nuancerede stimuli, og den forudsigelighed i bevægelse, som den længes efter. For at kunne skabe det fulde overblik over din krop - det klare kort, den opdaterede GPS. 

Du er, hvor du er nu - "dit nye normal" - pga små usynlige tilpasninger, der har fundet sted over tid.

Vejen tilbage skal foregå på samme måde.

 

Hvis du forsøger at forcere din krop til at gøre dét, den i så lang tid har forsøgt at undgå - så løber du hurtigt panden mod muren.  

Så hvis du fx har taget på, fordi din hjerne er utryg i bevægelse og du derfor begyndte at bevæge dig mindre og mindre... 

...så nytter det jo ikke noget at forsøge at tabe sig ved at begynde at løbe/spinne i timevis. Det sætter din hjerne hurtigt en stopper for i form at træthed, smerter eller stress-symptomer. 

Først når du synes det er rart at bevæge sig, så vil du begynde at ændre dit adfærd lige så usynligt tilbage, og så resulterer det i vægttab. 

 

Det er meget normalt!

6 ud 10 af de kunder, vi har i gang på vores 1-års forløb lige nu, har det udtalt svært med fysisk anstrengelse (har svaret 3 og 4 på spørgsmålet øverst).

Og jeg vil vædde med, at en del flere "blot" undgår situationer, hvor de oplever ubehag, uden at tænke over det. 

Spændet går fra:

"Jeg føler mig ikke motiveret til træning"

til

"Jeg får panikangst, når jeg prøver at lave noget fysisk" 

 

Men tro mig, det kan blive bedre! 

Anne-Skare.jpgAnne Skare, 45 år, fortæller:

"For 4 år siden hoppede jeg på en bootcamp sammen med min mand, og det viste sig at være det helt forkerte for min krop.

Uanset, hvad jeg forsøgte mig med efterfølgende, så straffede min krop mig med to ugers influenza-lignende tilstand – jeg udviklede nærmest en panikangst for fysisk aktivitet, vel fordi det var det eneste måde, min hjerne kunne råbe mig op på.

Da jeg mødte Anna og prøvede hendes øvelser, har jeg, for første gang i mit liv, oplevet en glæde ved at lave noget fysisk. Det er vanvittigt, at det først er i en alder af 45 år, at der er nogen, der siger til mig, at jeg skal prioritere den del, hvor det at være fysisk aktiv kan føles rart. 

Før så jeg det som et tegn på svaghed, når jeg ikke bare kunne 'løbe det ud' – men svaghed er jo netop at overhøre sin krops signaler, mens styrke er at mærke, hvad der er rigtigt for én selv. Og det er jeg blevet meget bedre til på Annas forløb."

 

De teknikker, som genopretter forbindelsen mellem din hjerne og krop og skaber mere tryghed i bevægelse (og meget meget andet) får du serveret i små, målrettede bidder à 5 minutter over et helt år - på Uimodståelig forløbet. 

Det betyder, at du - med ganske små kursjusteringer - kan stå et helt, helt andet, stærkere sted om et år. 

Og se "sådan én der træner" i spejlet. 

5. Sæson Uimodståelig starter 19. september 2019.  

LÆS MERE OG BOOK DIN PLADS HER >>>

 

 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar