Læsetid: 4 min
EMMA HOLTEN - kvinden, der tør stille spørgsmålet “hvad er vi værd”?
Emma Holten er én af de mest markante stemmer om feminisme og ligestilling i Danmark.
Hun er debattør, menneskerettighedsaktivist og kønspolitisk rådgiver.
Hun blev oprindelig kendt i Danmark og internationalt for i 2014 at tage til genmæle mod hævnporno med projektet SAMTYKKE, som satte digitale krænkelser, ret til privatliv på internettet og samtykke på agendaen.
Det var, da nøgenbilleder af hende blev spredt på internettet i 2011, at Emma Holten oplevede, hvordan hendes værdi som menneske faldt drastisk i andre øjne – og gik ind i kampen om at forandre samfundets syn på ofrene.
Hun er debattør, menneskerettighedsaktivist og kønspolitisk rådgiver.
Hun blev oprindelig kendt i Danmark og internationalt for i 2014 at tage til genmæle mod hævnporno med projektet SAMTYKKE, som satte digitale krænkelser, ret til privatliv på internettet og samtykke på agendaen.
Det var, da nøgenbilleder af hende blev spredt på internettet i 2011, at Emma Holten oplevede, hvordan hendes værdi som menneske faldt drastisk i andre øjne – og gik ind i kampen om at forandre samfundets syn på ofrene.
“Før blev det set som en konsekvens af at være ung, dum og billig. Nu ser man det i langt højere grad som et brud på grundlæggende retsprincipper”.
- Emma Holten til Ritzau
Jeg vil gerne hylde Emma Holten for stå i front i kampen om at skabe mere ligestilling i samfundets værdiansættelse af mennesker og vores ressourcer, ved at sætte feministisk økonomi på agendaen og stille spørgsmålet:
“Hvad er vi værd?”
“Hvad er vi værd?”
Arbejder du uden at tjene penge?
“Hvad er vi værd?” spørgsmålet er stadig den røde tråd i Emma Holtens arbejde.
Hun har i 2019 introduceret begrebet “feministisk økonomi”, da hun satte sig for at synliggøre det store skel i de klassiske økonomiske modellers udregning af, hvad opgaver traditionel udført af kvinder og mænd, er værd.
Hun har i 2019 introduceret begrebet “feministisk økonomi”, da hun satte sig for at synliggøre det store skel i de klassiske økonomiske modellers udregning af, hvad opgaver traditionel udført af kvinder og mænd, er værd.
Den største (og dog, usynliggjorte) værditilførsel i feministisk økonomi er reproduktion.
Dét at holde mennesker sunde, raske, glade og i live. De økonomiske modeller, som spiller en stor rolle i vores samfund, fejler ved ikke at tage højde for værdien af det arbejde.
Det gælder både omsorgsarbejde i hjemmet og på arbejdsmarkedet – og faktisk også naturens ressourcer.
Dét at holde mennesker sunde, raske, glade og i live. De økonomiske modeller, som spiller en stor rolle i vores samfund, fejler ved ikke at tage højde for værdien af det arbejde.
Det gælder både omsorgsarbejde i hjemmet og på arbejdsmarkedet – og faktisk også naturens ressourcer.
"Mens nogle tjener penge uden at arbejde, arbejder andre uden at tjene penge.
Vi værdisætter stadig det arbejde, kvinderne traditionelt set har taget sig af, som mindre værd.
Det fører til, at den værdi, kvinder (og mænd i de jobs) skaber, er drastisk undervurderet."
Emma Holten til Altinget.dk
Da jeg hørte begrebet “feministisk økonomi” til et foredrag med Emma Holten, blev jeg blæst væk over, hvor stor en betydning usynliggjort værdi i “feministisk økonomi” har på samfundsøkonomien - og som vi slet ikke taler nok om.
Her er noget, som muliggør vækst, men er udeladt af samtlige økonomiske prognoser og vækstmål!
På samfundsniveau måler man vækst i BNP, som omfatter service, produkter og investeringer, der bliver købt og solgt for penge.
Her er noget, som muliggør vækst, men er udeladt af samtlige økonomiske prognoser og vækstmål!
På samfundsniveau måler man vækst i BNP, som omfatter service, produkter og investeringer, der bliver købt og solgt for penge.
Emma Holten fremhæver, at BNP måler intet af det arbejde, som ikke er markedsgjort, som fx ulønnet omsorgsarbejde og naturressourcer.
Fordi det ikke udøves for penge, anses det som en irrelevant og usynlig service.
Fordi det ikke udøves for penge, anses det som en irrelevant og usynlig service.
Selv lønnet omsorgsarbejde er prissat i den laveste ende – eller lagt oveni andre opgaver, hvor man forventes at leve op til nogle økonomiske målsætninger OG udøve omsorgsarbejde ved siden af!
Det ER svært at blive ved med at have sig selv med, når det meste af samfundet navigerer efter nogle bestemte målbare succesparametre – uden at tage højde for den reproduktive omkostning.
Konsekvenserne ses jo tydeligt i de foruroligende tendenser inden for den fysiske og mentale sundhed – og prisen for det store usynlige mentale og emotionelle load er høj!
Ny forskning* fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser i øvrigt, at medarbejdere i følelsesmæssigt krævende jobs oftere bliver diagnosticeret med depression.
“For hver gang, der er 100 personer, som har arbejde med lave følelsesmæssige krav, der bliver ramt af depression, vil der være op mod 132 personer i gruppen med høje følelsesmæssige krav, som bliver ramt af depression”.
Hvad er følelsesmæssigt krævende arbejde?
Et arbejde, hvor man som medarbejder må vise empati og engagere sig følelsesmæssigt med de mennesker, som man kommer i kontakt med.
Kontakt med kunder, klienter, patienter samt pårørende fremhæves som værende særligt krævende for medarbejdernes indlevelsesevne, evne til at rumme menneskers følelser, evne til at håndtere eller skjule egne følelser.
Følelsesmæssigt krævende arbejde opleves fx inden for undervisning, sundhed og omsorg.
Er du lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, psykolog, coach, træner, pædagog, politibetjent, leder?
Det er nogle af de jobs med de højeste følelsesmæssige krav – og når man bruger sine følelser i sit arbejde, er det forbundet med en større risiko for depression.
Kontakt med kunder, klienter, patienter samt pårørende fremhæves som værende særligt krævende for medarbejdernes indlevelsesevne, evne til at rumme menneskers følelser, evne til at håndtere eller skjule egne følelser.
Følelsesmæssigt krævende arbejde opleves fx inden for undervisning, sundhed og omsorg.
Er du lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, psykolog, coach, træner, pædagog, politibetjent, leder?
Det er nogle af de jobs med de højeste følelsesmæssige krav – og når man bruger sine følelser i sit arbejde, er det forbundet med en større risiko for depression.
Men selv mennesker, der ikke lige har de jobs, som undersøgelsen fremhæver, kan have et liv, hvor de skal leve sig så meget ind i andre eller tage sig så meget af andres følelser (forældre er et godt eksempel)...
... at der ofte ikke er noget tilbage på omsorgskontoen, når alle andre har fået stillet deres behov!
... at der ofte ikke er noget tilbage på omsorgskontoen, når alle andre har fået stillet deres behov!
Denne hyldest er derfor til Emma Holten for hendes slagkraftige opfordring til at stoppe oppe og sætte større pris på fritid, natur, samvær, oplevelser, rum til fordybelse.
Finde sin værdi i at være, og ikke bare i at gøre.
Jeg har dedikeret en øvelse til hende, som vil give alle, der laver den, en tiltrængt pause fra at optimere(s), fra at prøve at performe endnu bedre, løbe endnu hurtigere, trække endnu større veksler på os selv…
For at få et bedre liv.
Sammen.
Her får du øvelsen WORTH IT!
(har du problemer med at se videoen, er du måske ved en fejl kommet til at sige nej til cookies - klik på det lille sorte ikon nede i højre hjørne og vælg 'tillad alle'):
* Emma Holten foto credit: Claudia Vega
