3 (+1) simple øvelser til at føle dig hjemme i din krop (og forelske dig i dit spejlbillede) igen.

røde-plads.jpg

At føle sig lækker handler ikke om, hvad du ser i spejlet.

Spejlbilledet fortæller dig én historie, ja. Men for hele 49,6% af kvinder, der har svaret på min spørgeundersøgelse, er det en trist historie. Så mange kvinder skammer sig nemlig direkte over deres krop.

At ændre på spejlbilledet ved at høvle en masse deller af i en fart, hjælper dog ikke på følelsen indeni. For din hjerne vil ikke kunne forstå det.

Ser du, kropsbevidstheden (aka interoception) – det billede, som din hjerne har af din krop; dét billede der vejer tungere, end spejlbilledet – sidder i det dybt gemte område inde i hjernen, kaldet insula.

Insulas primære funktion er at opretholdelse kroppens homeostase (ligevægt).

Så du nemt kan mærke, hvornår du er sulten, tørstig, træt og trænger til hvile, fryser, sveder, mangler ilt, skal på toilettet. Det er nemlig i insulaen, at kropslige fornemmelser bearbejdes. Det er her du modtager signaler fra hud, led, muskler og organer. Det er her, din selvopfattelse bliver skabt.

Men ofte, når tempoet i hverdagen er for stærkt, så kan vi komme til at lukke af for de signaler - og jo længere tid det står på, des mere fremmedgjort bliver kroppen.

Du får måske tit at vide, at du skal komme væk fra hovedet og ned i kroppen - men hvor er det let at sige og svært at gøre!

"Bevæge mig? ej tak - det har jeg ikke lyst til!" 
 
Eller måske modsat: "Hvis jeg løber længe og hurtigt nok, så kan jeg måske undgå at høre, hvad min krop fortæller mig - og hvis jeg ikke kan høre dét, så findes det ikke! Ha!" 
 
Men det handler ikke om at bevæge dig mere (eller mindre). Det handler om at bevæge din krop på en anderledes måde. En måde, der sender de helt rette signaler til din hjerne og genopretter forbindelsen, som måske er gået tabt for en stund. Så faktisk, for at komme ned i kroppen - skal du ind i hjernen først...  

Kan du svare ja til ét eller flere af disse spørgsmål?..

  • Jeg føler mig ikke ”grounded”
  • Jeg har meget lav smertetærskel
  • Jeg har svært ved at forholde mig objektivt til min krop
  • Jeg har dårlig kropsbevidsthed
  • Jeg føler mig tit som i en osteklokke
  • Jeg har en historik af spiseforstyrrelser
  • Jeg har ofte ondt i maven/dårlig fordøjelse/er oppustet
  • Jeg har tinnitus
  • Jeg har angstanfald
  • Jeg er meget sensitiv over for andres smerte
  • Jeg er afhængig af (alkohol/sukker/rygning/…)
Så har din insula brug for en lille smule softwareopdatering :)
 
De gode nyheder er, at når du taler til din hjerne gennem præcist udført bevægelse, så responderer dit nervesystem med øjeblikkelig forandring.
 
Ja, for at den forandring bliver en vane, så skal du øve dig regelmæssigt. Men 1-3 gode gentagelser er oftest rigeligt til, at du kan mærke forskellen med det samme.
 

Genopret forbindelsen til din krop

Her får du en 12 minutters follow-along video med et restitutionsflow, i stil med dem, du måske allerede kender fra mine træningsprogrammer og bogen "Smertefri - farvel til stress, træthed og ondt i kroppen".
 
I flowet viser jeg dig de 4 øvelser, som ret målrettet taler til din insula og genopretter din fornemmelse for egen krop. Det sker mest effektivt igennem dit hjerte, åndedræt og vestibulærapparat (din balancesans):
 
  • infinity walk
  • mavemassage
  • hjertevejrtrækning
  • vejrtrækning gennem ét næsebor ad gangen (evt mens du lugter til noget, du virkelig godt kan lide)

Når du får genetableret forbindelsen med din krop ved at arbejde udelukkende med at rekalibrere dit nervesystem, vil næste step være at arbejde med koordination, motorik og efterfølgende helkropsstyrketræning.

Når du bruger din krop respektfuldt, udforskende (og ikke blot "pulsen op, brænde-de-møgkalorier-af, svendede"!) vil du ikke kunne lade være med at forelske dig i dit spejlbillede.

Ikke kun fordi du ser, at silhuetten bliver mere veldrejet – dét er blot en lækker bivirkning,  når du styrker din krop og behandler den med den respekt, den fortjener.

Men fordi, at du får en bedre forbindelse mellem din hjerne og din krop - hvilket skaber et mere realistisk billede og værdsættelse af dét, som din krop kan og er.

Og dét får dig til at føle dig uovervindelig indefra og ud.

 

Smid endelig en kommentar i feltet nedenfor, jeg vil elske at høre, hvordan øvelserne her virker på dig!

 
PS: Berøring, blid massage og stimulering af huden er også en effektiv strategi til at få opgraderet forbindelse mellem hjerne og krop.
 
 

Find flere strategier i min nyeste bog "Smertefri - farvel til stress, træthed og ondt i kroppen".

Find den på Saxo - eller der, hvor du køber bøger. 

Download 1. kapitel helt gratis her >>>

Smertefri_bog.png

 

.

FÅ 3 ØVELSER TIL AT VÆKKE DIN KROP

Smugtræning som tænder for hjerne/muskel kontakten og får dig til at opdage muskler, du ikke vidste du havde! Med særligt fokus på mave, balder og bækkenbund 

Skærmbillede 2018-11-05 kl. 15.20.59.png. 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET
og få link til de 3 øvelser direkte i din indbakke.

 


2 kommentarer

Anna Bogdanova 09 nov '15 20:49
Hey Anna :) Det kan du sagtens! Og du kan sagtens bare lave én øvelse ad gangen, dér hvor man nu end er. Infinity Walk er god inden træning :)
Læs mere
Read less
Hej Anna Kan man godt undlade infinity walk og bruge de andre øvelser som et flow at lave mens man stadig ligger i sengen om morgenen? Og kan det laves hver dag?
Læs mere
Read less

Skriv en kommentar