I form på 15 minutter, step 2

Få træningen til at ske

Billedet lånt fra I Form 4/2011

I sidste blog kunne du læse om, hvilke krav dit træningsprogram skal leve op til, hvis du - som Line Dahl, mor til 2 og selvstændig kommunikationsekspert - har en travl hverdag, men stadig gerne vil have resultater i din træning, samt motivation til at holde fast. For du kender det måske godt, at det er sværere at holde fast i træningen, end rent faktisk at komme i gang?

Dette er der en årsag til. Din hjerne vil nemlig vildt gerne spare på energi - den vil meget hellere bruge den energi, som du har til rådighed, på at lave de ting, du brænder for, ting der er vigtigere for dig, end træning. Hvis hjernen opfatter, at træningen kræver for meget af dig, så vil den lukke ned for motivationskanalen - og din hjernes evne til at spare på energien for at overleve er mange gange stærkere, end din viljestyrke.

Det betyder ikke, at træningen skal føles let - for så kan du ikke blive ved med at få fremgang, og så daler motivationen lige så hurtigt. Det betyder dog, at du skal gøre overgangen fra ingen træning til intensiv træning meget glidende. Både, når du går i gang med et træningsprogram, men også i hvert enkelt træningspas.

 

Følg disse 2 trin, så vil din hjerne opleve hvert træningspas som en succes:

1. Skab et positivt ritual

Det handler om at glide ind i træningen stille og roligt, så kroppen og hjernen ikke lige pludselig bliver overrasket over den brutalt hårde overgang mellem den afslappede sovetilstand og “kick ass” mode. Det er ikke noget, der fremmer motivationen på sigt!

Vælg noget musik, som du elsker at bevæge dig til - om det er træning eller dans, gør ikke så meget. Det vil ret hurtigt blive en cue til kroppen om at komme op i gear og få træningsgnisten tændt. Tænd for musikken som det første, når du vågner om morgenen, tag evt. en kop god kaffe, og brug 10 min. på at vågne, samtidigt med at du mentalt forbereder dig til dagens træning.

Læg/hæng dit træningsprogram op, hvor du tydeligt kan se det - med billeder af øvelser du skal lave, så du ikke skal bruge tid på at sætte dig ind i en øvelsesbeskrivelse eller huske, hvordan den ser ud, gennemgå øvelserne i hovedet.

Indstil intervaluret efter dagens program. Rul træningsmåtten ud og gå i gang med en let omgang opvarmning, væk kroppen blidt. Lav 1-2 gentagelser af hver øvelse, så kroppen lige husker, hvad det er den skal. Så trykker du på knappen på dit stopur - og så er det i gang!!!

 

2. Gør det til en vane

Det er nemt at springe en dag over, hvis man træner 3 gange om ugen. Der findes altid undskyldninger for at skubbe det en dag, så det passer ind i det øvrige program. Derfor skal træning være noget, der er en del af hver almindelig arbejdsdag - du skal altså træne hver morgen mandag til fredag. På den måde bliver det meget hurtigere en vane, blot én i rækken af de andre morgenritualer - tandbørstning, bad mm. Ikke noget man tænker over - bare noget man gør.

Den korte træningsramme (10-15 min. - det kommer vi ind på i næste del) gør, at det ikke bliver uoverskueligt at afsætte den tid der skal til, hver morgen. Samtidigt bliver kroppen heller ikke belastet så meget, at man ikke kan træne dagen efter.  

Næste gang, i I form på 15 minutter, step 3 kan du få eksempler på øvelser og programskabeloner, der sparker røv - faktisk, hvis du kan træne efter denne opskrift i over 15 minutter, så har du ikke trænet hårdt nok.

.

FÅ 3 ØVELSER TIL AT VÆKKE DIN KROP

Smugtræning som tænder for hjerne/muskel kontakten og får dig til at opdage muskler, du ikke vidste du havde! Med særligt fokus på mave, balder og bækkenbund 

Skærmbillede 2018-11-05 kl. 15.20.59.png. 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET
og få link til de 3 øvelser direkte i din indbakke.

 


1 kommentar

I form på 15 minutter - Anna Bogdanova 07 apr '11 14:08
[...] I I form på 15 minutter, step 2 kan du læse om, hvordan du kan forbedre dine motivationsfærdigheder og få træningen til at ske hver gang. I tredje del vil du få eksempler på øvelser og programskabeloner, der sparker røv – faktisk, hvis du kan træne efter denne opskrift i over 15 minutter, så har du ikke trænet hårdt nok. Tagged with: I Form • træningsprogram  Del indlægget [...]
Læs mere
Read less

Skriv en kommentar