Hjerne til muskler: er der hul igennem?

DSC_6936-edited

Halloooo? Er der hul igennem? 

Jorden kalder...
Balder? Mave? Lår? Arme?


I dag skal vi tale om "neuralt drive". 

Hjernens evne til at råbe musklerne op. 

Når vi gerne vil have størst muligt mængde muskelmasse på arbejde for at få størst udbytte af træningen (og meget gerne de hurtige muskelfibre, som jeg skrev om i sidste indlæg)...

Eller bare overhovedet kunne overskue at komme i gang med træningen!

...så skal kommandoen fra hjernen være højlydt nok. 

Design uden titel

Det er nervesystemet, som styrer musklerne.

Når du igangsætter en bevægelse, opstår der impulser i hjernen, som via nervetråde sendes videre til rygmarven og derfra ud til muskelfibrene. Jo flere impulser der sendes fra hjernen, desto flere muskelfibre trækker sig sammen, og desto kraftigere bliver sammentrækningen. 

Der skal være tilstrækkeligt drive fra hjernen til at kunne ringe musklerne op. 

Især de hurtige muskelfibre (dem, som giver hurtige resultater, remember?). De kræver markant mere stimuli for at blive tændt, end de langsomme. 


Skru på volumenknappen 

Hvis vi bruger 'volumenknappen' som metafor for, hvor meget fysisk kraft man har adgang til - hvor meget "strøm" der er sat til musklerne - hvor meget lyd, vibration og udtryk kroppen er i stand til at rumme og emme af...

Så kan vi have en skala der går fra “svag hvisken” til “bassen pumper, så jorden ryster på hele Smukfest - og du kan mærke beatet vibrere i hele kroppen”

I mit arbejde ser jeg, at rigtig mange kvinder stopper et godt stykke inden de når halvvejs på den skala - ofte ved max 30% som måske svarer til en lille bærbar højtaler med meget diskant og kun en smule bass.

Og det er et godt stykke fra, inden de hurtige muskelfibre kommer på arbejde.

Ja, det kan føles, som om man giver sig selv tæt på max og at de reelle 30% føles som 100, men ofte er det blot fordi man endnu ikke har adgang til hele skalaen, hvor der er SÅ meget livskraft at hente.

Men hvad skyldes den manglende evne til - eller frygten - for at lægge mere kraft og 'umpf' - 'arrrgh' - 'grrrrrawr' i?


Lavt neuralt drive 

Det er aktivering af sympatikus (kamp/flugt delen af nervesystemet) - og udskillelse af stresshormoner - som sørger for, at du kan mobilisere energi nok til en given opgave. 

Efter perioder med overforbrug af sympatikus (som svarer til at hæve, hæve, hæve - uden at sætte ind på kontoen), vil hjernen lukke ned for Dankortet. Altså nedregulere aktivitet i sympatikus.

Så det kan være man prøver at råbe, men stemmen er så hæs, at ingen kan rigtigt høre, hvad man siger. 

Det kan også føles, som om det er trægt at starte motoren. 


I nogle tilfælde kan fysisk anstrengelse skabe overaktivitet i sympatikus (så man hæver mere, end man har brug for) - for blot at dykke helt ned kort efter (fordi man har mobiliseret for mange ressourcer til en given opgave og derfor hurtigt opnår udmattelse).

Det sker ofte, når man er utrænet - fordi man endnu ikke er så god til smidige overgange mellem aktivitet og hvile - og betyder derfor, at man skal være obs på gradvis dosering af træningsmængde, varighed og -intensitet. 

Uanset hvad, er optimal sympatikus funktion vigtig for at opnå tilstrækkeligt neuralt drive. 

At kunne tænde tilpas meget, når der er brug for det - og at kunne slukke, når der er brug for det. 


Derfor har jeg i Express Opstrammer programmet lagt både teknikker, der tænder for dit sympatikus (på styrkedage) - men også teknikker, der slukker for den igen (på reset-dage). 
Og sørget for optimal dosering af træningsmængde, -varighed og -intensitet. 


Men der kan også være tale om...

Anstrengt forhold til dét at anstrenge sig. 

  • Smerter/traumer (eksisterende eller tidligere) kan bidrage til frygten for at udløse mere smerte eller gøre skade…

  • Lav grad af kropsbevidsthed og manglende sensoriske og motoriske stimuli kan betyde, at når man mærker anstrengelse, så er det så ukendt en sensation, at det bliver det fortolket som stærk ubehag…

  • Det kan også være, at dét at være fysisk ikke har været en del af kulturen/opvæksten... Eller at man har været nødt til at distancere sig fra sin krop for at kunne holde ud af være i den, og derfor undgår at bevæge, røre eller tage den derud hvor man ikke kan undgå at mærke den.

  • Måske kan der også være dét på spil, at man får ubehag ved tanken om at ikke at have 100% kontrol, jo mere kroppen tager over? Frygten for at komme til at fremstå på en bestemt måde?

  • Eller er det, fordi vi ikke møder den fysiske kraftudfoldelse særligt mange steder og derfor ikke har andet at spejle os i, end pæne opstillede og kontrollerede positurer?


Alt dette går ud over omfanget af 28 dages øvelser på Express Opstrammer. 

MEN. 

Jeg har sneget nogle teknikker ind i programmet, som opgraderer din interoception

Den sans, som fortæller dig noget om, hvordan det står til inde i dig. 

Når den er velkalibreret, så er der overensstemmelse mellem signalerne din hjerne opfanger - og fortolkningen af dem. 

Dvs. der bliver hverken under- eller overreageret på fx ændring i blodtryk, puls, vejrtrækning og muskelsammentrækninger, som opstår under fysisk aktivitet. 


De neuroflows, som jeg har lagt ind på reset og wellness dage i Express Opstrammer, opgraderer din interoception - og vil formentlig ændre en del ved din oplevelse af anstrengelse. 

Du vil opdage, at du kan mere, end du tror - uden forventet ubehag. 


Pssst... Ved du, hvilken anden ting forbedrer din indre sansning? 

Det er hårde muskelsammentrækninger.

Yes, de samme som også aktiverer dine hurtige muskelfibre. 

De aktiverer også de frie nerveender, som både findes i huden, muskler, led og bughulen - og som spiller en væsentlig rolle i din smerteoplevelse. 


Yes. Express Opstrammer er indeed en slags Schweizerkniv. 

Et redskab, du ikke kan undvære i din værktøjskasse. Hvis du spørger mig ;) 


1 STK. EXPRESS OPSTRAMMER TIL MIG, TAK!


0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar