Plus size træning - 3 trin du ikke må springe over

Øvelse 6.B (1).jpeg

Hvis målet med, at man begynder træningen for at tabe sig, så er strategien typisk denne: 

At skære kraftigt ned på kalorier og kaste sig ud i benhård (kredsløbs)træning.

Virker det så?

Ja, for de fleste virker det her og nu, men der går ikke længe, før man møder muren og får svært ved at komme videre. 

Du taber sig måske, men det bliver sværere og sværere at holde vægten uden at skære endnu mere ned på kalorier og træne mere, og kroppen vil på et tidspunkt sige fra med smerter eller skader.

En del af vægttabet vil, som følge af denne klassiske strategi være, at man taber en del muskelmasse, som jo netop er vores store forbrændingsmotor.

Det betyder, at man så vil bevæge sig med mindre kraft (både til træning og i hverdagsaktiviteter) og dermed forbrænde mindre. Samtidigt øges appetiten, og ens krop prøver at vende tilbage til sit gamle setpoint.

Derfor ender så mange med at tage det hele eller mere på igen - eller ganske enkelt give op.

 

Ønsker du ikke, at det skal blive en umulig kamp at holde vægten? 

Så skal du starte et andet sted. 

Skærmbillede 2019-07-01 kl. 02.09.51.png 

 

Trin 1. Tal pænt til din krop 

Den største hindring i at komme i gang med træning, når man er vejer mange kilo, er det ubehag, der kan være forbundet med bevægelse.

Knæene er ofte de første til at give lyd fra sig - og den typiske forklaring er, at du får ondt, fordi du er for tung. "Tab dig og slip af med smerterne", siger de. 

Bortset fra, at det ikke helt passer. 

Ja, du kan være besværet af din størrelse og have svært ved at komme ned i bestemte stillinger...

Men at fx dine knæ gør ondt, når du prøver at løbe eller squatte, behøver ikke at handle om hverken dårlige knæ eller for mange kilo. 


Hvis du ikke er vant til at være aktiv, vil den fremmede bevægelse gøre din hjerne utryg, så den reagerer ved at sende smertesignaler. Det bliver ubehageligt at fortsætte bevægelsen, og træningen bliver forbundet med noget negativt. 

I stedet for at sige til din krop, at du får ondt, fordi den er tung, kan du sige 'jeg får ondt, fordi jeg ikke er vant til at bevæge mig'.

Det er positivt og åbner for løsningen, som er, at din hjerne skal blive mere bevidst om alle dele af din krop, så den kan blive tryg ved at lave de forskellige bevægelser.

Det betyder også, at løsningen jo ikke er at tilmelde dig et halvmaraton om to måneder eller kaste dig direkte fra den trygge sofa og ud i timelange svedende spinningsessioner. Det er din krop slet ikke klar til, og du vil formentlig få både ondt og miste motivationen.

Du skal i stedet starte langsomt med at aktivere din muskelmasse med styrketræning, for så vil du opleve, at du bliver stærkere, og bevægelse i hverdagen bliver nemmere.

Når det bliver nemmere at bevæge sig, får du også mere lyst til at være aktiv, så det er ren win-win i forhold til vægttab. 



Trin 2. Lær din krop at bevæge sig

Hvis du har lav kropsbevidsthed – og det har de fleste, der ikke er vant til at træne, simpelthen fordi hjernen mangler stimuli fra de kropsdele, vi ikke bruger så ofte – er det også vigtigt, at du lærer din krop, hvordan den skal bevæge sig, så hjernen er tryg ved det og ikke reagerer med smerter og ubehag.

Du er nødt til at opbygge en god kontakt til kroppen, en god motorik og en god grundstyrke. 

Det kan godt tage noget tid at opbygge god kropsbevidsthed, fordi det handler om at skabe en bedre forbindelse mellem hjerne og krop. Men det betaler sig, for på et tidspunkt vil din træning føles meget mindre anstrengende, og du vil derfor have meget mere lyst til det.

Øvelser, der stimulerer dine sanser og basale bevægelser som at rulle eller kravle, vil øge din kropbevidsthed og styrke din motorik. Det vil også gøre din hjerne mere tryg ved fremmede bevægelser, fordi den bliver mere bevidst om alle dele af din krop – den får så at sige et bedre 'kort' over din krop og behøver ikke at sende paniksignaler om smerter, fordi den har styr på, hvordan du skal styre dine knæ, så de kan holde til din vægt under fysisk aktivitet. 

Et sidste råd til dig, der gerne vil gøre træning til en god oplevelse:

 

Trin 3. Start med at bevæge dig og vent med kosten.

Hvis du kaster dig ud i en lavkaloriekur eller blot stor reduktion i dine normale portioner, vil du ikke kunne mobilisere nok energi til ekstra bevægelse (og indlæring af nye øvelser) - og så vil hjernen forsøge på en lang række tilpasningsteknikker for at få dig til at bevæge dig mindre - og/eller spise mere. 

Men NÅR du har lært at få god kontakt til dine muskler, vil de begynde at forbrænde mere og mere effektivt - og du vil få en meget bedre regulering af både blodsukker og sult og mæthed.

Det vil så være markant lettere at introducere ændringer i dine kostvaner - og kunne holde fast i dem, fordi du bliver bedre til at kunne udnytte den mad du spiser, som energi til hjerne, nervesystem og muskler - frem for at lagre det som fedtvæv. 

Træning, som virkelig aktiverer dine muskler fungerer som den store hormonregulator - så du bliver bede til at forbrænde og producere energi, frem for at lagre. 

 

Går du efter et større vægttab, så vil du med garanti være nødt til at skrue på en del af dine andre vaner - men det er bare færre knapper du behøver skrue på, hvis du får opbygget en regelmæssig træningsrutine og lærer effektive teknikker til at aktivere dine muskler, først. 

 

Sidst, men absolut ikke mindst!

Det aller-allervigtigste i et vægttabsforløb er faktisk IKKE vægttab.

Du skal starte med at standse vægtøgningen og stabilisere vægten. Og først derefter, når hele dit system er kommet ud af "lagrings"-program, begynder vægten at gå nedad. 

Det er derfor det giver så god mening at afsætte i hvert fald 1 år til projektet. 

For det er faktisk umuligt at skabe varig læring og adfærdsændring under en presserende deadline. 

 

Kom med på Uimodståelig med start 19. marts!

Så kan du være sikker på, at din træning og de vaner du skal arbejde med, er planlagt i den helt rigtige rækkefølge i de helt rigtige skridt, som sikrer et bæredygtigt, holdbart vægttab, som IKKE går ud over dit helbred.

Og - vigtigt! - at vi er der for dig til at justere øvelserne, hvis du løber ind i udfordringer! - Kun 1 klik væk i den personlige e-konsultation.

Og ja, jeg vil være helt ærlig. Det vil gå langsommere, end diverse før/efter reklamer skaber af forventninger. 

Men mit team & jeg arbejder altså ikke med FØR/EFTER.

Vi arbejder med FØR/EFTER/EFTER. 

Og dit efter/efter har brug for, at dit setpoint flytter sig i takt med dine vaneændringer - så du ikke skal kæmpe hårdt for at holde vægten og frygte for at ryge tilbage til start. 

 

UI simplero banner 2800x600.png 

 

LÆS MERE OG BOOK DIN PLADS

 

 

Hør fra nogle af vores kunder: 

Tina Midtgaard Eriksen.png

"Jeg har længe drømt om at få en knap, som kunne nulstille mig til dengang, jeg var barn og ung, og ingen problemer havde med mad, motion eller ekstra kilo. Hvordan kunne jeg få det tilbage? Annas træning er det tætteste, jeg er kommet på dét!" 

Tina Midtgaard Eriksen, 50 år, Kolding

LÆS TINAS CASE >>>

 

Tina Brandt Thomsen.png

"Jeg har fundet en træningsform, som giver mig overskud og ikke trigger stressreaktion i min krop, som bootcamps gør. Jeg har tabt mange centimeter, bukserne sidder løsere, og jeg føler, at hele kroppen er blevet strammet op." 

Tina Brandt Thomsen, 48 år, Randers

LÆS TINAS CASE >>>

 

12-kg-vægttab-i-et-tempo-hvor-krop-og-psyke-kunne-følge-med-lotte.png

"Jeg har tabt mig 12 kg i et tempo, hvor min krop og psyke kunne følge med!"

Lotte Fenger, 47 år, Aalborg

LÆS LOTTES CASE >>>

1 kommentar

Michelle 27 okt '20 10:28

Jeg har faktisk været i den helt samme situation. Da jeg var yngre, var jeg en smule overvægtig og hver dag prøvede jeg at træne mig til en slank krop. Men jeg intet hjalp. Jeg spiste sundt mad, jeg trænede en masse. Men samtidigt var jeg ked af og irriteret over, at min krop ikke kunne være lige så slank, som nogle af mine veninders. 

En af mine rigtig gode veninder, hun havde gået til yoga i rigtig mange år. Og det gør hun stadigvæk hos Karin Blyt

- Hun spurgte, om jeg ikke ville prøve halvanden times yoga med hende. Det gjorde jeg så, og efter følte jeg mig lidt mere tilpas med min krop. 

Karin er en fantastisk person og Yoga har virkelig hjulpet mig, med at styrke det mentale i mig, samt styrket min krop. 

Karin tilbyder både hold undervisning og yoga med en personlig træner. 

Her kan i læse lidt mere om Yoga og Karin, hvis I ønsker dette. Det kan helt klart anbefales. Især fordi jeg selv har været i den samme situation: https://blyt-healingsmassoer.dk/yoga-undervisning/ 

Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar