Min farfar blev næsten 100 år. Her er, hvad jeg har lært af ham.

58256855-9AAA-4EF8-9345-04C5F6EC1EAD

Min farfar ville være fyldt 100 år i går, den 15. februar. 

Alle troede faktisk, at han ville klare den til sin 100 års fødselsdag. Men han gik bort i maj sidste år, under corona nedlukningen.

Ikke direkte på grund af corona.

Men udgangsforbuddet betød, at han ikke længere kom ud på sine daglige gåture – eller deltog i daglige skakturneringer med vennerne og de råd, som han var medlem i.

En livsafgørende ændring i rutiner for en ellers ekstremt frisk ældre herre, som holdt sig i topform mentalt og fysisk lige til det sidste.

 

Den ændring af rutiner påvirkede os alle under nedlukningen.  

Ikke lige så akut som for dem, der ikke har meget buffer at give af.

Bare sådan en tilsyneladende lille ting som forsvunden ubevidst hverdagsbevægelse, sysler og “rumsteren” — som fx at…

…Gå til og fra toget
…Køre om kap med en anden cyklist op til lyskrydset
…Gå fra det ene lokale til det andet ifm næste møde
…Gå over til kaffemaskinen i pauserne eller et par trappeopgange op og ned til kantinen


…Stå og hænge ved en kollegas bord
…Klappe hinanden på skulderen, når en opgave er blevet løst godt
…Være flad af grin over en overtræt joke hen ad eftermiddagen
…Hænge ud på parkeringspladsen sammen og sludre lidt, inden man kører hjem
…Slentre i butikker og bære poserne til bilen og løfte dem ud igen


…Danse, skråle, hænge i baren i weekenden
…eller bare stå og snakke i timevis i gode venners køkken mens man skifter fra at sidde oppe på bordet og nede på gulvet…


Den ubevidste, uplanlagte mikro-bevægelse i hverdagen betyder mere, end vi aner! 

Alt den uplanlagte mikro-bevægelse, som de fleste af os ikke engang er klar over, at vi har til dagligt, kaldes for NEPA (non-excercise physical activity).

Det står faktisk for en ret stor del for vores daglige forbrænding (energiomsætning).

Den slags bevægelse holder os i gang både fysisk, selv i fravær af reel træning — og som du kan læse, er der også et uadskilleligt socialt element i det, som holder os oppe mentalt og emotionelt.

Dén adfærd — det sociale flettet ind med det ubevidst fysiske — forsvandt jo komplet for de fleste af os i to år (!!), mens vi sumpede ned i kontorstolen med back-to-back zoom møder, hvor indkøbene også blev klaret online i pauserne.


“Corona-kilo” er blot symptomet – så vent lige med at gå direkte efter dem! 

Dét, som de fleste bemærker er jo dét, vi ser i spejlet: “Corona kilo!”

Og ja, når ens hverdagsbevægelse / NEPA drastisk reduceres, mens ens appetit stadig er indstillet på det vante energiforbrug, vil det resultere i, at man ender i energioverskud — og ekstra fedtdepoter.

Jeg forstår godt, hvis man så rammer er punkt, hvor de kilo skal af igen!

Men førend du går helt amok med træning og skruer helt ned for trøste-chokoladen og skærer en masse andet ud af kosten, så klap lige hesten og se det i en større sammenhæng.

Gør din verden – og færden – større først. 

Som én af mine kunder skrev forleden:

“Der er gået op for mig, at min verden er blevet uendeligt lille.

Og selvom mine ekstra 7-10 kilo virkelig fylder meget for mig, så skal jeg måske bruge mere energi på at gøre min verden større igen, end at få trænet X antal gange om ugen for at få kiloerne af?”


Og hun rammer så meget plet.

For JA!

Det giver så meget mening, på alle planer — fysisk, mentalt, socialt, emotionelt — at gøre sin verden, og sin færden, større.


Det vil automatisk sætte en masse adfærd i gang, som både gør dig glad (hvilket er et godt fundament at bygge gode vaner på) og — næsten helt uden at du bemærker dét — regulerer vægten ind til pre-Corona niveau. 


NEPA er effektivt, men undervurderet, til vægtregulering (og velvære!).

Det er lavintenst, så selvom du bruger energi på det, opdager hjernen det næsten ikke.

Det er let at restituere fra – og dermed let at gøre hver dag.

Og så holder det altså systemet i gang, så der ikke opstår stagnation og inflammation.

Og når man kobler det sociale element på, så holder det hjernen skarp og humøret oppe. 

 

NEPA kan noget andet, end den motion som vi pligtskyldigt forsøger at kvantificere (skridttælleren, jeg kigger på dig!)

For NEPA er ikke målet i sig selv. Det opstår ofte, når vi gør noget, som er godt for os på andre planer også – og det kan være alt fra dans til rengøring :) 

Så der er ikke lige så stor sandsynlighed for, at denne ikke-træningsrelaterede aktivitet / rumsteren vækker den indre trodsige teenager, som lige pludselig nægter at gøre det af pligt eller føler, at vi fortjener (spiselig) belønning til gengæld. 

Det er det uplanlagte og ubevidste, der er det skønne ved dét. 

 

Min farfars daglige rutine, lige indtil Corona, inspirerer mig! 

 

Fordi det er dét, som vi dagligt sætter ind på vores kropskonto, som giver os afkast, når vi bliver ældre. 

Og de daglige gåture, skakspil og socialt engagement er de tre ting, som min farfar holdt fast i lige indtil det sidste. 

Han havde også en daglig styrkende gymnastikrutine.

Men den fyldte kun en brøkdel i forhold til, hvor meget tid han tilbragte i bevægelse, sammen med andre, hvor de var fælles om noget.


Så jeg kan vel opsummere det sådan her for dig ;)

Trin 1: Træn Express Opstrammer i 5-10 minutter dagligt.

Trin 2: Hop så ellers ud i verden – gør noget der gør dig glad, sammen med dem, du er glad for. 

Gode ting vil ske
☺️


Kickstart din gode daglige rutine med Express Opstrammer lige her >>>>

EO forløb og bog

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar