Uoverskueligt mange spørgsmål?

Planen.png

Jeg ved af erfaring... og af at lure lidt inde i Facebook grupperne, at hvis du er én af de helt nye i vores forløb, så har du formentlig har riiimelig mange spørgsmål, efter at have gravet dig igennem (noget af) materialet. 

Måske er du tip top klar... og måske er du frustreret... eller måske endda på nippet til at give op...

Og selvom vi har gjort vores bedste for at lave en omfattende FAQ, som du til enhver tid kan søge i... (når du logger ind i Annas Baldebiks, så vil du i højre øverste hjørne også finde en ret glimrende søgefunktion)...

Så er det meget naturligt, at mere information blot afføder endnu flere spørgsmål eller frustration.

Så denne indlæg er for at berolige dig - og for at hjælpe dig med at stoppe tankemylder... 

...også kaldet "decision fatigue" - dét er, når der er sååå mange valg man skal træffe og såååå mange nye ting man skal tænke over, inden man gør.

Når du fokuserer på at lære noget nyt eller ændre noget - så er hjernen tvunget til at slå "automat"-indstillingen fra og aktivt forholde sig til dine handlinger. Det ER udmattende.

(Frustration er i øvrigt stadiet liiiige før, at læring finder sted).

Nå, men du må ikke lade dig overvælde af disse mange brudstykker af information og alle mulige og umulige spørgsmål og tvivl, der dukker op. 

Hold fokus på det vigtigste. Hvile og bevægelse er fundamentet.

Uanset, om du allerede er startet - eller tager tilløb - så du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt der ryger vildt mange ting på din to do liste.

Det handler ikke om at gøre 100 ting, det handler om at gøre få ting godt og regelmæssigt. 

Og du behøver ikke gøre alting 100% for at lykkes med det her projekt - så lad den tanke ikke slå dig ud, inden du overhovedet er gået i gang.

Jeg har tænkt det ind i alle mine programmer og forløb, at du ikke skal lade kost og træning styre dit liv - men dit liv skal styrkes af kost og træning. Der er en væsentlig forskel.

Min yndlings styrke-coach Pavel Tsatsouline siger noget i den stil:

"Hvis du har mange spørgsmål, så er det fordi du ikke har prøvet det endnu. Når du har prøvet det, har du ingen spørgsmål".

 

Forsøg at tæmme tankemyldret. Det gavner dig ikke - hverken nu eller senere - at overveje "hvad nu hvis, og så ... men så... og hvad så hvis..?" Overveje, hvilke specielle hensyn der skal tages.

Den berømte 80/20 regel går jo ud på, at 20% af dine handlinger giver 80% af dine resultater. Det véd jeg. Derfor skal du ikke være bange for, om de 21 dage er noget, du kan lykkes med.

Du har heri alle byggeklodser - og hjælp af ligesindede og lidt mere erfarne deltagere - til at finde et niveau, som du HELT sikkert kan lykkes med. Men du behøver ikke bruge dem alle sammen på én gang.

Her er lidt læsestof, en blog jeg har skrevet for flere år tilbage, som bliver ved med at have sin relevans: "Hvorfor du ikke har brug for en skræddersyet plan"

Og her er en lille meget sigende historie fra Henning Davernes seneste bog om Mindfullness:
 
 
Du har valgt at komme til mig og mit team for at få vores viden og redskaber til at grave det ene hul, ik?
Være sikker på, at du får slukket tørsten?
 
Dét skal vi nok hjælpe dig med.
Lov mig bare, at du stoler på processen her, for nu. Og ikke går ud og bruger din energi på at grave 50 nye huller ;-)
 

Det her skal du vide for at tilpasse planen dit liv og din hverdag.

Der er virkelig ikke noget besværligt og omfattende i vores programmer.
 
Dét er, hvad DU gør det til. Hvad du har brug for at gøre det til.
 
Grunden til, at vi især i opstarten modererer mængden af spørgsmål (særligt om KOST!), er bl.a. at alt for mange bliver forvirret og overvældet - og får et indtryk af, at det her program er overambitiøst, besværligt, kræver en lang række indkøb og overholdelse af mange regler.
 
Det kunne ikke være længere væk fra sandheden. 
 
Mine planer er "minimal effort - maximum results!"
 
JA, tingene er sat mere i struktur - MEN det er din krop og dit liv, så du skal sørge for at tilpasse planen din hverdag - sådan, at du er i stand til at overholde den!!!!
 
Men hvis du stiller 1000 bekymrende spørgsmål - så vil både din hjerne OG dine medkursisters hjerne få "decision fatigue" - blive udmattet, inden I overhovedet er gået i gang!!!
 
Så HUSK lige dit medansvar - du kan gøre det her let for dig selv og andre. Men du kan også gøre det mystisk og besværligt og hårdt. DU bestemmer.
 
 
En vigtig pointe: 
 
Jeg havde engang en sød pige som klient, og hun fik en opgave - at prøve at spise kød og grøntsager i 4 dage (inden et festmåltid).
 
Hun kom tilbage på dag 3 og indrømmede: "Det er så irrationelt, Anna, jeg ved det! Men jeg blev så frustreret over, at jeg ikke måtte spise gulerødder, at jeg endte med at spise et halvt glas nutella i stedet for!"
 
Og så er det, at jeg sagde til hende.
 
"Hør. Det er DIT ansvar at tilpasse planen således, at du ved det er realistisk for dig at overholde den."
 
Det samme gælder DIG.
 
Mine ord er ikke skåret i granit.
 
Det er vejledende retningslinjer, som du kan eksperimentere med.
 
DU er fri til flekse.
 
Lad være med at spørge mig "Anna, må jeg...?" 
 
Se på den pågældende retningslinje. Overvej - helt seriøst - hvordan skal du tilpasse den, for at du ikke bliver overvældet og er i stand til at implementere den.
 
Uden lidelse og følelse af afsavn!!! ("Mor siger, jeg ikke må få noget slik.....", græd min dreng her i dag, fx... You get the picture...)
 
Dine fødevarevalg har jeg INTET ansvar for. Det har DU.
 
Tænk dig om: "hvad er det bedste valg i den her situation?
 
JA, jeg har fået en retningslinje, men hvordan tilpasser jeg den, så den virker for MIG?"
 
Helt konkret eksempel - der er flere der har spurgt "må jeg få tomater?"
 
Hør - ud over at de står på listen med snacks - så JA!...
 
Men tænk lige engang: "hvordan er tomater ift de snacks jeg normalt spiser?" PÆNT GODT, ik?
 
Så ja, selvfølgelig må du spise tomater.
 
Det her er ikke DEN slags plan.
Hvor du har forbud mod alle mulige underlige fødevarer, der starter med Y eller noget.
 
Det her skal fungere in real-life. 
 
Make it work - in your life!  

 

.

FÅ 3 ØVELSER TIL AT VÆKKE DIN KROP

Smugtræning som tænder for hjerne/muskel kontakten og får dig til at opdage muskler, du ikke vidste du havde! Med særligt fokus på mave, balder og bækkenbund 

Skærmbillede 2018-11-05 kl. 15.20.59.png. 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET
og få link til de 3 øvelser direkte i din indbakke.

 


 

KH Anna.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar