"Lynhurtigt kunne jeg mærke, at det havde god effekt på min krop" - Mød Birgitte

Birgitte-Lund

Birgitte Lund Skaarup har fundet en ny træningsform, der giver mere energi, er blevet stærkere og har fået strammere balder! Hun har bl.a. trænet efter Skyhøj Forbrænding, Veldrejet, Baldebiksen og Sprød.  

 

Fra træt løbepige til mere energi med kettlebell-træning

Jeg har været en rigtig løbepige. Først løb jeg et halvmaraton, og jeg var ved at træne op til mit næste halvmaraton, da jeg for to år siden begyndte at døje med en sovende og prikkende for-nemmelse i mine ben. Den ene uge løb jeg 15 kilometer, ugen efter kunne jeg ikke slæbe mig igennem bare få kilometer. Mine ben var ultra tunge, og jeg måtte holde pause. Ingen kunne fortælle mig, hvad der var galt, og jeg måtte indse, at mine løbekarriere nok var slut.

Jeg googlede løs for at finde ud af, hvad jeg kunne gøre for at komme i gang med træning igen, og her faldt jeg over Skyhøj Forbrænding. Jeg blev tiltrukket af idéen om at træne effektivt på kort tid, og jeg købte bogen online, for det var midt i juleferien, og jeg var desperat efter at komme i gang. Juleaften lavede jeg flows på gulvet, efter ferien købte jeg kettlebells, og så var jeg i gang. Lynhurtigt kunne jeg mærke, at det havde en god effekt på min krop. Det var en følelse af velvære i hele kroppen, en god følelse af at være i gang igen, uden at jeg skulle bruge en masse tid på det.  

 

Mere energi på jobbet

Jeg har siden været igennem stort set alle Annas programmer – Sprød, Veldrejet, Baldebiksen.

I kraft af mit job kan jeg mærke, om jeg er i god form eller ej, for jeg står op hele dagen, og jeg løfter ofte tunge ting. Jeg duer ikke i det her job, hvis jeg har en slatten krop, men det har jeg bestemt heller ikke! Til tider kan jeg føle, at jeg savner noget konditionstræning, men jeg kan mærke, at jeg er stærkere. Det er en smal sag at bære de store børn i seng, når de falder i søvn.

Vægten har ikke rykket sig, men jeg har heller ikke haft behov for at tabe mig. For mig handler det om at blive stærkere og holde mig i god form. Jeg måler på tøjet og mit spejlbillede, og jeg aner faktisk ikke, hvad jeg vejer, men så længe jeg kan passe tøjet og ikke har en stor flomme ud over bukserne, så er jeg glad. Og så har jeg også fået resultater på min bagdel, som er blevet strammere – det har min mand også bemærket, og det er motivation nok i sig selv!  

 

Slut med den sovende og prikkende fornemmelse i benene

Den sovende og prikkende fornemmelse i benene er væk, men jeg ved ikke, hvad det skyldes. Min egen teori er, at jeg pinte min krop før – løb for meget og spiste for lidt. Nu har jeg jo lært, hvor meget mad man egentlig har behov for, når man træner. Jeg kan træne i 20 minutter med tunge kettlebells og stadig have energi til havearbejde frem for at gå kold i sofaen af udmattel-se. Det har været en øjenåbner for mig, at man med de rette øvelser og den rette effektivitet, kan opnå et tilfredsstillende resultat med meget mindre træning.

 

BAGOM Birgitte Lund Skaarup, 40 år, selvstændig blomsterdekoratør. Gift, mor til tre drenge på 6, 9 og 11 år.   

.

FÅ 3 ØVELSER TIL AT VÆKKE DIN KROP

Smugtræning som tænder for hjerne/muskel kontakten og får dig til at opdage muskler, du ikke vidste du havde! Med særligt fokus på mave, balder og bækkenbund 

Skærmbillede 2018-11-05 kl. 15.20.59.png. 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET
og få link til de 3 øvelser direkte i din indbakke.