Berit har fundet en træningsform for livet

Berit-Brodersen-e1508076524172

Berit Brodersen har bl.a. trænet efter Skyhøj Forbrænding og Veldrejet programmerne og har fundet en træningsform 'for livet', som ikke giver hende smerter i ryggen, og hun har smidt 2-3 centimeter over hele kroppen, er blevet stærkere og har fået en sprødere silhuet.  

 

Fra rygproblemer til Skyhøj Forbrænding

Min vægt har aldrig været et problem for mig, selvom der i løbet af de sidste ti år har sneget sig 10-15 kilo for meget på. Men jeg er også høj – 186 centimeter – så det virker ikke af meget. Mit største problem har altid været min ryg. Hele mit voksne liv har jeg haft virkelig ondt i ryggen, og for to år siden fik jeg så mange kramper i den, at jeg var bundet til min seng i 5 uger! Hver eneste gang, jeg begyndte på noget træning, kom smerterne igen. Men så fik jeg øje på Skyhøj Forbrænding bogen, som havde stået nogle år i min reol, og jeg hørte flere anbefale Anna Bogdanova – da jeg læste i bogen, gav det bare rigtig god mening for mig, og jeg skulle selvfølgelig prøve det.

 

'Hold kæft, hvor går det langsomt, man kommer jo aldrig nogen vegne'

Nogenlunde sådan var min reaktion de første uger med flows. Men på det tidspunkt var jeg sygemeldt med stress, og jeg kunne mærke, at min indre uro forsvandt, og jeg fik det jo bedre. Samtidig meldte jeg mig ind i Facebookgruppen, og der er bare meget anerkendelse derinde, og man kan få råd og vejledning, når man er gået i stå. Så var det ikke længere bare mig og en bog, men mig, en bog og en hel flok kvinder. De hjalp mig, da jeg, hver gang jeg nåede til uge 4, fik ondt og ubehag i hele kroppen igen. Rådet var at starte forfra med flows, når jeg fik ondt. Så det gjorde jeg, og det virkede. De 7 uger med Skyhøj Forbrænding endte med at tage et halvt år, men til gengæld er jeg blevet stærkere og kan træne uden smerter. Jeg kan grave i haven, og jeg er begyndt i en løbegruppe to gange om ugen. Det havde jeg godt nok ikke troet, at jeg ville kunne i en alder af 49 år, hvor det hele normalt 'går ned ad bakke', men jeg er kommet i mit livs form!  

 

Sprødere silhuet

Der er også sket noget med min silhuet. Jeg har tabt mig 3-4 kilo, jeg har fået flere muskler, og der er røget ca. 2-3 centimeter over det hele. Mine skuldre er mere formede, mine ben, mave og ryg er pænere – jeg har fået en flottere silhuet. Jeg er også holdt op med at 'shame' mig selv, hvis jeg 'falder i' med rødvin eller kage. Op på hesten igen i morgen, det gør jo ikke noget. Jeg taler pænere til mig selv, for hele Skyhøj-konceptet er gennemsyret af anerkendelse, og det er det, der gør, at man bliver hængende – i hvert fald for mig. For her er det okay, at det tager tid, og man behøver ikke få en ny krop på otte uger. Jeg har hele tiden nye mål, og det er blevet en naturlig del af mit liv – for evigt. Til andre vil mit bedste råd derfor være at investere den tid, det kræver – for det kræver, at man læser ordentligt på materialet, så man er sikker på, at man gør det rigtigt. Til gengæld er gevinsten det hele værd.  

 

BAGOM Berit Brodersen, 49 år, dagtilbudsleder. Gift og mor til en dreng på 11 og tvillingepiger på 14 år.

.

FÅ 3 ØVELSER TIL AT VÆKKE DIN KROP

Smugtræning som tænder for hjerne/muskel kontakten og får dig til at opdage muskler, du ikke vidste du havde! Med særligt fokus på mave, balder og bækkenbund 

Skærmbillede 2018-11-05 kl. 15.20.59.png. 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET
og få link til de 3 øvelser direkte i din indbakke.