Spejlbilledet gør ondt på 67% af kvinder. Jeg har interviewet Pernille Melsted om kropsskam.

shutterstock_228064102

Jeg har iværksat en undersøgelse, som led i et research til et nyt program.  

Over 900 kvinder har allerede sat ord på sine erfaringer med vægttab/fedttab/opstramning. Og på deres forhold til sin krop.  

I takt med, at besvarelserne tikker ind, er jeg blevet ret forbløffet. Næsten halvdelen af de kvinder, der har svaret indtil videre, er forfærdede, flove og kede af deres spejlbillede.

HALVDELEN!  

 

Skærmbillede 2014-12-01 22.30.09  

Det her er blot et udsnit af de inderligste tanker om egen krop:

 

”Meget dårligt, kan ikke li hvad jeg ser”

 

”Forsøger at undgå mit spejlbillede”

 

”Forfærdeligt. Synes jeg er så tyk og grim at ingen burde udsættes for at se mig.”

 

”Du godeste – hvorfor har du ikke gjort noget noget før?!”

 

”Jeg er flov. Flov over, at jeg har ladet det komme så vidt.”

 

”Kigger ikke rigtig på mig selv. Slet ikke glad ved min krop. Alt for stor..”

   

Det her er VIGTIGT.

49,6% procent kvinder skammer sig direkte over deres krop.

Yderligere 17% er stærkt utilfredse.

 

Jeg vidste med det samme, hvem jeg ville vende mine tanker om kropsskam med.

Pernille Melsted.

Hun er ekspert i skygge-coaching og lige nu er aktuel med bogen ”Sæt dig selv fri – 13 genveje til at finde dine skyggesider og leve et mere ærligt og autentisk liv”.

Sæt-dig-selv-fri-forside-kopi  

 

Så hvorfor ville jeg snakke med Pernille?

Handler det ikke bare om, at rigtig mange kvinder bør lære at elske sig selv, som de er? Elske deres deller. Omfavne appelsinhuden og den aldrende krop?

Og om, at vi skal holde op med at snakke om udseende, vægttab og fedtforbrænding?

Nej.

Det er nemlig lige præcis dét det ikke handler om. Ikke kun.

Fordi det er helt OK at skamme sig over sin krop. Og det er helt OK at sige det.

Sagen er, at i disse ”elsk dig selv” tider - som er kommet som et uundgåeligt modsvar på de polerede mediebilleder - så skammer vi os ikke blot over, at vi ikke ligner modeller i bladene.

Nu skammer vi os også over, at vi skammer os over vores udseende.

Og mens vi messer:

"Du er mere, end din krop”,

”Sundhed handler om andet, end dit udseende og de ekstra kilo” og

”Der er vigtigere ting i verden, end hvordan du ser ud (first world problems!)”  

 

i et ihærdigt forsøg på at få vores hjerne til at tro på det…

…så skammer vi os ikke blot over at være ”tykke” og ”dovne”, men også over at være ”forfængelige” og ”overfladiske”.  

 

Dobbelt skam.  

 

Skam med skam på!!!  

 

Så jeg ville tale med Pernille, fordi hun ikke beskæftiger sig med, hvordan du kan blive den bedste version af dig selv – og heller ikke, hvordan du kan se positivt på dine ”grimme” sider.

Nej, Pernille interesserer sig mere for, hvordan du kan blive hel.  

 

”Vi taler ikke så tit om vores skam. Om det, vi ikke kan lide i os selv. Og det, vi afskyr i andre. Vi fornægter det utiltalende i os selv og stuver det væk i det, den schweiziske terapeut og psykiater Carl Jung kaldte ”skyggen”.

 

Problemet er, når vores skyggesider er uerkendte. Så laver de ballade. Driver os til adfærd, vi skammer os over. Begrænser os. Hæmmer os. Holder os fastlåst. Får os til at lyve om, hvem vi er, og hvad vi gerne vil. Og tvinger os til at opretholde, pleje og polere et perfekt selvbillede. Alt imens vi dømmer dem, der viser en flig af det, vi har fornægtet i os selv.”  Uddrag fra: Pernille Melsted. “Sæt dig selv fri – 13 genveje til at finde dine skyggesider og leve et mere ærligt og autentisk liv.”

 

Og det er delen med at føle sig hæmmet og fastlåst, jeg syntes var spændende at kigge på.  

Fordi lige så meget, som jeg blev forbavset over, hvor mange der var kede af deres spejlbillede….

...lige så forbavset blev jeg over at læse om den modløshed, afmagt, håbløshed, tvivl, opgivelse og angst for at fejle, som de kvinder er fyldt af:

”At jeg næsten ikke orker det. At det nok heller ikke lykkes denne gang. At jeg lige så godt kan lade være, for det vil bare blive endnu et kæmpe nederlag, fordi der intet sker, selvom jeg lægger mig i selen. Jeg føler mig svag og afmægtig.” 

 

”Tvivl på, at det virkelig kommer til at ske. At jeg ikke når så langt som jeg gerne vil, før jeg giver op pga. jeg føler der mangler resultater.”

 

Prøv at forestil dig – at være fanget i en krop, du væmmes ved og samtidigt ikke kunne mobilisere energien til at gøre noget ved det!?

Dét, synes jeg ikke, man (= sådan én som mig, der arbejder med kroppen professionelt) kan tillade sig at affeje med enten ”du skal bare tage dig sammen!” eller ”du skal bare lære at elske dig selv”. For der er flere ting i dét.

Det er heller ikke på sin plads at sætte sig selv som dommer og kommentere ”du ser da fin ud!” eller ”hellere være sund end slank” eller ”det er da ikke pænt/sundt med så mange musker/så lidt fedt” (som det ofte ses på sociale medier).

Man skal i det hele taget, som coach/træner lade være med at projicere sine egne uafklarede issues over i sin klient og holde sin mund.

Rumme i stedet, hvad der end er og dukker op og være med det, sammen med sin klient.

Hjælpe med at udforske de modstridende følelser og handlingslammende ambivalens.

For man er hverken fri til at slutte fred med sin krop eller finde overskuddet til at gøre noget ved den, så længe man er fanget i det skamfulde limbo.

(Som man ikke kommer ud af lige foreløbig, hvis man også samtidigt pålægges andres værdier og projektioner om, hvad der er i orden og ikke i orden at ønske for ens egen krop.)

SÅ… jeg ville også tale med Pernille, fordi hun gennem sit skyggearbejde (og sin årlige, livsforandrende Shadow Process workshop) hjælper kvinder (og mænd) til at sætte sig selv fri til at handle – eller lade være.

 

Mine damer (og de herrer, der måtte læse med), lad mig byde Pernille velkommen på min blog.

pernillesilhouette

Pernille – tak, fordi du vil tale med mig om kropsskam. Halvdelen af alle besvarelser i min målgruppeundersøgelse viser stærk utilfredshed, skam og væmmelse over sit eget spejlbillede. Hvad tænker du om dét? Overrasker det dig?

Nej. Skam er den dybeste og mest hemmelige følelse.

Vi har den alle sammen på forskellige områder – og vores krop er en af de ting, som vi kan skamme os ufatteligt meget over. Vi taler bare ikke så meget om dét.

Grunden til, at vi skammer os så meget over den, er bl.a. at vi aldrig haft så mange spejlinger, som vi har i øjeblikket. Typisk fra perfekte medieidealer af, hvordan en krop ser ud. Hvis vi vejer for meget, så vi kan hurtigt komme til at synes, at vores egen krop er klam - sammenlignet med de idealer vi ser. 

Det værste er ikke, at vi har skam. Det værste er, når vi lader, som om vi ikke har skam. Når vi begynder at følge med på den der med ”jeg elsker min krop, præcis som den er”, når vi ikke gør. I stedet for at sige det, som det er; at vi føler os dybt forrådt af vores gener, eller at der er rigtig meget ved vores krop, som vi føler os magtesløse over for. Dét skal vi kunne turde sige højt, for at kunne slutte fred med. Begræde det, sørge over det, være med og simpelthen acceptere, at det her er sådan, det er.

Og så må vi kigge på dét, som vi KAN ændre og tage ansvar for. For der ER en masse vi kan gøre – med træning, kost, livsstil og de her ting…

Men før vi kan tage dét ansvar, så bliver nødt til at indrømme dét, vi er utilfredse med, og dét, vi skammer os over.

Fordi vi kan ikke ændre det, før vi ser det, som det er. Uden fornægtelse eller selvbedrag.

Hvis vi bliver ved med at undertrykke dét og lade som om, det ikke er et problem, hvis vi reelt er utilfredse – så gør vi det, som Debbie Ford kaldte: ”Putting ice-cream on the poop”.

Vi kommer glasur ovenpå – men den fornægtelse tjener os ikke.

Dét der tjener os er at kigge på vores eget spejlbillede og sige: ”Jeg er simpelthen så ked af det, jeg ser. Jeg kan ikke holde ud at kigge på mig selv, når jeg kommer ud af badet. Jeg har ikke taget tøjet af foran en kæreste i et halvt år. Jeg bakker ud af soveværelset med et lagen rundt om, når jeg skal ud om morgenen.” Eller hvad det nu end er, vi siger til os selv.

Hvis vi begynder at indrømme dét over for os selv, så står vi virkelig stærkt i forhold til at kunne træffe et oplyst valg, der hedder ”det her, det gider jeg ikke mere”.

Det er i løgnen og fornægtelsen, at vi bliver fastholdt.

Fordi hvis jeg siger til mig selv ”jeg elsker min krop, som den er” – jamen, hvad skal vi så ændre? Ingenting.

 

Det er interessant dét med fastholdelse, Pernille – for dét var også en af de ting jeg så i undersøgelsen, samtidigt med forfærdelse over sit eget spejlbillede. Et udtryk for, at man følte sig opgivende og modløs over, at det nok ikke kunne lade sig gøre at ændre på de ting…

Jamen der er sådan en dobbelt skam.

Der er den oprindelige skam, som er: ”æv, hvor er jeg ked af, at jeg er blevet så tyk, hvor er jeg ked af, hvordan jeg ser ud og jeg ikke kan tage mig sammen”.

Men samtidigt, så er der dobbelt skam, fordi vi også skammer os over, at vi overhovedet har det sådan, fordi vi føler vi burde være spirituelle, voksne, veludviklede mennesker, som ved, at det er jo det indre der tæller.

Og det er dér, vi bliver fanget.

For hvis vi bare indrømmede det og anerkendte, hvordan vi i virkeligheden har det med vores krop, så ville vi være fri og sige ”nu vil jeg tage ansvar. Hvad vil jeg gøre anderledes?”

Og vi behøver ikke vælge mellem sundhed og skønhed. Hvis du er utilfreds, så tør være med det.

Sundhed er også, når man ikke behøver at klæde sig på for at skjule sin krop.

Når man har det godt i sin krop. Og hvis man ikke har dét, hvis man er utilfreds med noget – så er det vigtigt at indrømme det, være med det og så handle på det.  

 

Pernille - Hvad sker der, hvis man ikke vil indrømme, at man ER ked af sin krop?

Hvis ikke man vil indrømme, at man reelt er ked af sin krop, så er man fordømt til at leve et hemmeligt liv med slankebøger under dynen, i nattens mulm og mørke. Et liv med fejlslagne kurforsøg og paleoopskrifter, som ingen helst må vide noget om.

Ofte er det vores eget selvbillede, der står i vejen for, at vi kan ændre kurs. Hvis vi er meget stærkt identificeret med fx at være en ”livsnyder”, så er der unægteligt noget, vi ikke må være (noget, som står i skyggen) – fx ”fanatisk” og ”fornægtende” eller måske ”kedelig”.

Tør man derimod se det i øjnene - ”jeg er livsnyder, men jeg vil også gerne være slank” – så kan man give sig selv lov til at udforske begge dele, sætte sig selv fri til at handle – i stedet for at slå sig selv oven i hovedet over forbudte ønsker og uopfyldte drømme.

Der er ikke nogen, der bliver lykkelige i de her ekstremer. Vi skal have lov til at være begge dele. 

 

Pernille, hvad er et godt udgangspunkt for at ville gå op i sin krop? Hvad er en god drivkraft og hvad er en uhensigtsmæssig drivkraft?

Jamen en god drivkraft er at kunne lide dét, man ser i spejlet. At føle sig godt tilpas i ens krop. Uden at føle behov for at skulle skjule noget.

En uhensigtsmæssig drivkraft er, når vores bedømmelse af os selv ligger i andres øjne. At ville blive lige så tynd lige som dem, man ser i bladene, bare fordi det er et ideal. 

Vi skal ikke sammenligne os med andre, men sammenligne os med os selv.  

 

Hvad kan man gøre, hvis man virkelig sidder og ikke kan se nogen udvej? Hvis man har svært ved at tro på, at man nogensinde lykkes i at komme i bedre form og blive glad for sin krop?

Prøv at lave den her øvelse.

Sæt dig ned og luk øjnene.

Tænk dig tilbage på et tidspunkt, hvor du var allermest glad for din krop.

Ikke dengang du var tyndest, men det tidspunkt, hvor du havde det virkelig godt med dig selv og kunne lide, sådan som du så ud.

Et tidspunkt, hvor du var i balance og behandlede dig selv rigtig godt. Det er ligegyldigt, hvor langt tilbage du skal gå. 

  • Hvad gjorde du dengang?
  • Hvilke vaner havde du?
  • Hvad var det rigtige for dig?

Hold fast i det selvbillede.

Dét er dig.

Spejlbilledet, som du er utilfreds med i dag, det er også dig.

Det betyder, at du kan være begge dele.

Find gerne et billede fa dig selv fra den tid og hæng det op, så du ser det hver dag. Og mind dig selv om, at det også er dig.

Du er ikke din vægt eller din form. Din vægt og din form kan du ændre. 

 

Fik du relevant viden og nye indsigter i dette blogindlæg?

Del dine tanker i kommentarfeltet nedenfor >>> 

Og del gerne blogindlægget med dine venner.

 

Cover_9snedige

Vil du vide mere om vores skam og andre skyggesider? Hvordan du anerkender din skam og kommer videre? 

Få fingrene i Pernilles bog lige her.

Mød også Pernille på www.pernillemelsted.com, hvor du kan få en gratis guide til at finde dine skyggesider.  

 

.

FÅ 3 ØVELSER TIL AT VÆKKE DIN KROP

Smugtræning som tænder for hjerne/muskel kontakten og får dig til at opdage muskler, du ikke vidste du havde! Med særligt fokus på mave, balder og bækkenbund 

Skærmbillede 2018-11-05 kl. 15.20.59.png. 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET
og få link til de 3 øvelser direkte i din indbakke.