Ditte anmelder 1200X...

Skærmbillede-2013-08-26-kl.-11.05.42

Mød Ditte.

Ditte blogger ærligt - helt på egen forandledning! - om træningerne på 1200X Summer Edition.

Her får du både hendes detaljerede beretning om, hvad vi laver på hver time, og den ærlige feedback på, hvad hun personligt får ud af at træne på holdet.

(Jeg havde ikke bedt hende om det, og hun har betalt fuld pris for alle træningerne - og da jeg fandt ud af, at hun skrev om timerne, sprang mit hjerte liiiige et slag over: "Gad vide, hvad hun i virkeligheden synes om den her time, og hvad hun liiiige får lyst til at dele med sine læsere...?" Det er stadig lige spændende hver gang at komme ind på hendes blog og læse evalueringerne af hver enkelt time! )

Så, hvis du har haft et ønske om at være en flue på væggen på 1200X holdene...

"Hvad ER dét, de laver, det der underlige træning??!" eller "Hvorfor skulle det nu være så anderledes end andre lignende timer"...

Så er Dittes blog stedet, hvor du kommer tættest på.

(Medmindre du lige tilfældigvis går forbi i Fælledparken, ved den populære træningsstation lige over for Mini-Køreskolen, mandage-onsdage-torsdage kl. 16.30-17.30, så kan du lure på os i diverse sjove stillinger. Nu på torsdag er dog aflyst til fordel for fredag kl. 17.10-18.10).

***

>>> Læs Dittes beretning om deltagelse på august holdet lige her:

Og så har Ditte også lavet en evaluering af min undervisning efter et 7 ugers forløb inden sommerferie - læs det her: "Evaluering af 7x 1200X med Anna Bogdanova":

Først vil jeg sige, at hun er alle pengene værd. Dem alle sammen. Overvejer du at investere i et forløb med hende, så kan jeg kun sige GØR DET.
Hvad er det så hun kan, som gør at hun kan tillade sig at være dyrere end andre og stadig have tilfredse kunder i butikken?
- hun har et solidt cv
- hun holder sig opdateret omkring hvad der sker inden for træning, kost og sundhed
- hun har masser af praktisk erfaring i at undervise kvinder
- hun har et godt 'tag' på kvinder og træning. Er man utryg ved en underviser, der står og råber "Kom så! Du kan godt! Én gang til!", så er Anna behageligt blidere - uden at der af den grund er nogen slinger i valsen. Hun ved hvad hun laver og det kan man mærke
- man føler sig i meget gode kompetente hænder (tryghed + man rykker sig)
- hun ser alle på holdet
- hun giver meget præcise, individuelle justeringer, råd og kommentarer
- hun vurderer fra gentagelse til gentagelse (ikke bare fra øvelse til øvelse eller fra gang til gang), hvorvidt man kan gå til en tungere - eller skal tage en lettere - kettlebell
- hun starter altid timen med at spørge til dagsformen. Er der skader eller andet man skal tage i betragtning, før træningen går i gang?
- hun giver dig alternative øvelser, hvis du har skader/skavanker eller hvis hun vurderer at det er hensigtsmæssigt
- man bliver udfordret både under opvarmningen og under selve træningsdelen
man dør ikke før, under eller efter hendes træning, selvom man får pulsen op og træner tungt
- tiden flyver afsted og man går derfra tilfreds velvidende om at man har gjort sit bedste og lært noget nyt
Derudover lærte jeg:
- at jeg rigtigt godt kan lide at træne med kettlebells
- at jeg har ok styr på teknikken i nogle øvelser og ikke har det i andre
- at jeg stadig ikke helt er klar på at træne selv
- at jeg stadig får energi af at træne på hold
- at jeg godt kan lide at det ikke gør ondt at træne - heller ikke bagefter (skete kun én gang)
- at jeg ikke savner crossfit mere (men jeg savner den energi som mænd kan give et hold)
- at det er fedt at træne i kun 20 minutter (selve workouten) og vide at det stadig er tilpas, udfordrende og god træning
- at jeg stadig skal være opmærksom på at lytte ordentligt til min krop, men at jeg er blevet bedre til det (kombinationen 1200x og dynamic yoga er super god for mig)
- at min bevægelighed er god og jeg nu skal lære at styre den - med vægt på
- at jeg skal arbejde på stabilitet omkring rygsøjle og hofter
- at jeg har brug for at arbejde i andre planer (f.eks. rotationer og siddebevægelser)
- at muskler ved skulderbladene.. ikke rigtigt er der

.

FÅ 3 ØVELSER TIL AT VÆKKE DIN KROP

Smugtræning som tænder for hjerne/muskel kontakten og får dig til at opdage muskler, du ikke vidste du havde! Med særligt fokus på mave, balder og bækkenbund 

Skærmbillede 2018-11-05 kl. 15.20.59.png. 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET
og få link til de 3 øvelser direkte i din indbakke.