Mine top 5 yndlings festmåltider (cheat meals)

20130223-234232

Jeg er ikke hellig, jeg elsker desserter. Heldigvis bliver jeg - som så mange af mine klienter på 1200-holdet - slankere og mere energisk af dem.

Forudsat, at 1: man gør en masse andre ting rigtigt, 2: man spiser ting af vildt god kvalitet.

Alex, min forsøgsperson til en kommende artikel i Fit Living om, hvor meget fedt man kan smide på 21 dage, har vi målt til at tage (meget) på på håndtagene dagen efter udskejelser med kanelsnegle, pizza og pølsehorn.

Mens hun tabte sig af at frådse 1 pakke flødeboller fra Summerbird (det var mig selv, der havde tvunget hende til at sidde og dele dem med mig - sikke en træner, hva')

Hvis du sidder og er ved at tabe kæben over "det kan man da ikke, det er da usundt at spise sukker, det bliver man da ikke slank af!, så har jeg har også skrevet en blog om, hvorfor ernæring ikke er det vigtigste at fokusere på lige her.

Vis mig i øvrigt den person, der realistisk set kan sige farvel til sukker resten af sit liv!! (Det er så heller ikke nødvendigt. Efter klienterfaring, så er det markant værre for kroppen at drikke 3 glas vin dagligt, end at skeje ud med en æske godt slik et par gange om ugen)

Nå. Men her er min egen liste over sukkersager:

1. Hvide flødeboller fra Summerbird (lige nu har de en hel særudgave af små flødeboller kaldet "festen", som er gudelækker!)

Og alt andet fra Summerbird.

Jeg havde udviklet et tæt venskab med butiksbestyreren i Summerbird butikken på Strandvejen under min barsel....

2. Ben&Jerry's Cookie Dough (og Half Baked, Double Whammy, Caramel Chew og Phish Food)

3. Kokostoppe fra Emmery's

4. Croissant'er fra Den Grønne Butik - biodynamisk helsebiks i Gentofte (dem der ligger på frost)

5. Chokoladekagen fra en dygtigt chocolatier i Haderslev - den bliver vi forkælet med af mine svigerforældre hver gang vi ses.

6. Hjemmelavede kransekager af Jacobs søster Marie-Louise. Hun er drøn god til at lave soul food!

Aldrig kunne jeg finde på at sætte tænderne i en eller anden wienerbasse selv hvis den stod foran mig til et eller andet møde eller en plade Marabou.

PS. Den eneste grund til, at familiens kreationer ligger på plads nr 5 og 6 er, at det er så sjældent vi får disse godter. Ift de andre altså!

PPS. En af mine kunder tvang jeg til at spise is efter hver træning, efter hendes proteinshake. Kun da tabte hun fedt og byggede muskelmasse. Men reaktionerne fra de andre damer i omklædningsrummet i stil med "ej, det er da for meget!" gjorde, at hun holdt op med det - og så tog hun på i fedt igen.

Hvorfor virkede det for hende at spise is???! Mine overvejelser bag var bl.a. at hun med sin mildest talt elendige DHEA profil skulle have nogle kalorier indenbords OG få insulin op lige efter træning for at få næring hurtigere ind i cellerne (nej, insulin er nemlig ikke kun skidt!!! Det er nemlig (gen)opbyggende hormon)

PPPS. Jeg har lavet en komplet guide over, hvordan man bruger cheat meals og kulhydrater i det hele taget, til at blive slankere (og mere psykisk stabile - for man skal ikke komme imellem en lady og hendes carbs!), til damerne på 1200-holdet. Med lidt ekstra tid tilovers bliver det måske til en e-bog snart :)

.

FÅ 3 ØVELSER TIL AT VÆKKE DIN KROP

Smugtræning som tænder for hjerne/muskel kontakten og får dig til at opdage muskler, du ikke vidste du havde! Med særligt fokus på mave, balder og bækkenbund 

Skærmbillede 2018-11-05 kl. 15.20.59.png. 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET
og få link til de 3 øvelser direkte i din indbakke.