Stærk medicin resulterede i en vægtøgning på 40 kg. Sådan fik 31-årige Ann Katrine vægten til at falde igen.

AK_Case_stills_026_highres_Farve

Kan man egentlig...

  • tabe sig 15 kg på et år
  • blive 20 cm mindre rundt om hvert lår
  • gå 2-3 størrelser ned i tøj
  • blive dobbelt så stærk
  • få et afslappet forhold til mad

...uden at:

  • miste energi, lyst og overskud
  • tabe knogle- og muskelmasse (har du fået flade balder ifm. vægttab, så er det et ret klart tegn på stort muskeltab)
  • få en følgesvend i form af vedvarende hovedpine og gener/smerter som går på skift i kroppen
  • opleve uro i nervesystem og/eller hormonelle eller immune ubalancer 
  • frygte at tage det hele på igen?


...selv, når man bliver modarbejdet af stærk medicin og helbredsmæssige udfordringer? 


Svaret er JA. 

Vejen dertil er formentlig en heeelt anden, end du tror. 

Jeg skal nok uddybe. 


Men først skal du møde Ann Katrine.

Som har opnået netop alt det ovenstående. På et år i En Stærk Sag. 

(Har jeg sagt, vi lige har åbnet for nye medlemmer?)


AK_Case_stills_014_highres_Farve


Eller altså - hun har opnået det efter et års regelmæssig træning hos mig.

Og inden da, et par års on/off træning, hvilket er ekstremt normalt - at tage et langt tilløb. 

Især når løsningen er så anderledes fra, hvad hele slankeindustrien (som altså har sovet i timen ift den nyeste forskning i sammenhænge mellem hjerne og krop) prædiker.


Men et tilløb er faktisk også en (vigtig) fase i en forandringsproces.

Du kommer tættere på handlingen her, selvom du ikke gør det så systematisk endnu. 

Stop IKKE efter et par gange (eller fler') med tilløb!

Gå ikke tilbage til start!

FORTSÆT! Så skal frekvensen og regelmæssighed nok øges og du vinder momentum


Nå, ordet til Ann Katrine. 


Hvorfor gik du i gang med Anna-træning i En Stærk Sag

Jeg havde det rigtig skidt i min krop.

Havde smerter hver eneste dag, følte mig ofte svimmel, fik oftere og oftere hold i ryggen og fik medicin som gjorde, at jeg på få år havde taget over 40 kilo på.

Så jeg var rigtig ked af min krop og ville ikke have det sådan mere.

Jeg drømte om at blive rask og stærk igen, i en krop som bedre matchede, hvordan jeg ser mig selv - og ikke hvordan sygdom og medicin har fået den til at se ud. 


Og hvad fik dig til at vælge Annas træning?

Jeg tror, at det var en kombination mellem, at det var noget jeg kunne gøre derhjemme, noget som havde en selvkærlig vinkel.

Modsat ‘straf/smerte/mere/hårdere/hurtigere’ -mentaliteten, som ofte kommer med styrketræning.

...og så en træningsform, som jeg fandt sjov. 


Hvad har du trænet før?

Jeg har svømmet meget og gået i fitness-center, med den klassiske vandren mellem maskiner og tid på løbebånd.

Vi har også en motionscykel hjemme, som min mand træner meget på, og som jeg i et halvt år trænede på 3 gange om ugen.

Men efterhånden som jeg har skruet op for min kettlebell-træning, så faldt cyklingen fra... mest fordi, jeg faktisk kedede mig en del på den.

Musikken fra min cykling har jeg dog beholdt - den kommer stadig på til at give motivation, når jeg træner.  


Og hvorfor er du fortsat med Annas træning i En Stærk Sag?

Selvom jeg har været faldet ud af rytmen, eller haft svært ved at få en op at køre sådan rigtigt, indtil for lidt over et år siden, så har jeg egentlig ikke været i tvivl om, at det var den rigtige træning for mig.

Det er træning, som jeg synes er sjov, og som føles tilfredsstillende.

Det er træning, som får mig til at føle mig stærk og rank - lynhurtigt, også efter nogle af de længere pauser, jeg har haft.

AK_Case_stills_007_highres_SH


Jeg skal ikke have trænet længe, før jeg mærker en stolthed over, hvor stærk min krop er.

Måske fordi jeg også har mærket, hvordan en smertefuld og udkørt krop føles, så er den følelse (af en stærk krop) virkelig vigtig for mig - og noget som nærmest virker som en lækker creme at få på.

Jeg NYDER den følelse. 


En stor del af trænings konceptet er også at kunne justere træningen til perioder, hvor man har travlt, dage med meget lidt overskud - og dage, hvor man har lyst til at give den hele armen.

Og selvom det tog mig et øjeblik helt at fange, hvordan jeg selv kunne skrue op og ned, så har den fleksibilitet tvunget mig til at lære min krop at kende, meget bedre end jeg nogensinde har gjort før.

Jeg har lært at lytte til, hvad min krop har behov for - og ikke mindst til at gennemskue, når min hjerne spiller mig et puds. 


Hvilke programmer har du trænet efter – og hvilke kan du bedst lide?

Mit første møde med Anna-træning var programmet Sprød (red., 21 dage til Sprødere Silhuet) tilbage i 2018. Jeg elskede det. 

Det var lige det, jeg havde brug for den gang. Og jeg trænede den gang kun med kropsvægt.

Siden da har jeg været igennem mange andre programmer, og har snart svært ved at kalde én af dem "min yndlings"...  Pt. træner jeg den nye version af Skyhøj Forbrænding, som jeg også er ret stor fan af. Dét er ellers et program, som jeg tilbage i 2018 fandt lidt kedeligt.  

[Red.: begge programmer - og mange flere - får du adgang til i et medlemskab i En Stærk Sag]


I En Stærk Sag er jeg mest glad for specialprogrammerne.

De har overrasket mig igen og igen ift. hvor effektive de er til at få skabt kontakt til forskellige dele af kroppen.

Fx. "Væk Mavemusklerne" eller "Skulder/nakke" og "Skuldre som Frihedsgudinde" programmerne, som har givet mig et virkeligt stort udbytte med en ret lille indsats.

Og da jeg selv elsker at nørde neurologi via podcasts mm., så er det ret fedt at opleve træningsprogrammer, som bruger en stor portion neurologisk viden på et praktisk plan til at skabe bedre kontakt til kroppen. Det synes jeg er vildt fedt.

Selvfølgelig behøver man ikke nørde den videnskab selv for at få udbyttet - men jeg synes, det er sjovt at kunne genkende ting i min træning, som jeg har læst om eller hørt i podcasts med Standford-professorer mm. 

Jeg bruger specialprogrammerne som ekstra opvarmning/træning - eller som selve mit træningsprogram i deload-perioder eller i perioder, hvor jeg er træt, har en skade eller er presset på tid. 

AK_Case_stills_044_highres_Farve


Hvordan træner du?

Jeg træner primært om morgenen, inden arbejde, og jeg træner 6 gange om ugen (mandag-lørdag). 

Jeg plejer at stå op, hoppe direkte i træningstøjet, og når min mand så er taget afsted på job, så ruller jeg træningsmåtten frem og går i gang. Jeg er alene, når jeg træner, men min mand er helt klart min "træningsmakker" og har været det gennem det sidste år.

Det, at vi har haft sådan et fælles projekt, har også været med til, at det har været meget nemt at holde fast i træningen. Vi træner vidt forskelligt og ikke på samme tid af dagen, men vi har fælles mål for, hvor ofte vi træner og ved, hvad den anden arbejder på pt, hepper på hinanden mm.


Der er jo videoer med til alle øvelserne i En Stærk Sag, så det er nemt at tænde fra telefonen, smide høretelefoner på og træne løs.

Hvis det er nye øvelser eller programmer som tager afsæt i forskellige øvelser i én træning, så har jeg som regel videoerne kørende og følger dem.

Nogle programmer (som fx. Balder uden Buler og Skyhøj) har perioder, hvor det handler om at træne så mange runder som muligt - med god kvalitet, selvfølgelig - på en bestemt tid. Det er jeg ret vildt med...

sætter jeg en timer via min telefon, smider musik i høretelefonerne i stedet for Annas guidning og træner løs. (Selvfølgelig forudsat at jeg kender øvelsen... ). 


Træningen er nok så fleksibel, som den kan blive - og det gør det også muligt at skifte mellem at blive guidet helt ned i detaljen, træne alene til musik, træne hjemme - eller have træningen med på ferie og besøg hos svigerfamilien på Bornholm.

Det vigtigste du selv skal medbringe (efter min mening og erfaring) er en beslutning om at få det gjort. 


Hvilke resultater har du opnået / og hvilke resultater er du gladest for?

Jeg har øget min styrke og kropsbevidsthed ret markant.

Det kan måske ikke lige ses af andre - men det kan i den grad mærkes i mig.

For at sætte lidt tal på, så startede jeg med at træne med en 8 kg kettlebell for et år siden, som jeg brugte til fx. Get-ups.

I dag kan jeg lave Get-ups med 14 kg uden problemer.

For et år siden lavede jeg Press & Hold med en 10 kg kettlebell - i dag kan jeg lave samme øvelse med en 20 kg kettlebell. 

AK_Case_stills_157_highres_Farve-edited

 

Som bonus har jeg smidt 15 kg i løbet af det sidste år og en hulens masse cm, rundt om på kroppen.

Bl.a har jeg tabt 20 cm i omkreds på HVERT lår, hvilket er ret vildt, synes jeg. Derfor er jeg også gået 2 størrelser ned i bukser og 3 størrelser ned i bluser, i løbet af de sidste 13 måneder.

Fra måned til måned kan jeg se min krop forandre sig på mål og aftegninger.

Eller mærke forandringerne når jeg tager tøj på, er i bad osv.

Har fx. fået synlige kraveben og aftegninger ved mine skuldre, som nok kun kan ses af mig - men som jeg er ret stolt af. 


Jeg er også gladere og har overskud til at komme igennem en hverdag, som især det sidste år, har været fuldstændig kaotisk.

Det er egentlig sjovt... Det sidste års tid har nok været et af (hvis ikke dét) hårdeste år på rigtig mange fronter.

Men det har også været året, hvor træning er blevet en selvfølge - og ikke mindst et fristed. 


Jeg kunne have givet slip på træningen mange gange - fx. da vi blev bedt om at flytte i skurvogn pga en forsikringssag på vores hus - men jeg har været 100% sikker i min sag om, at det skulle jeg ikke.

Det er ret fedt at opleve.

Sådan har jeg aldrig haft det med andre typer træninger... Så for mig, er det her træningskoncept det rette. 


AK_Case_stills_017_highres_SH


Hvad drømmer du om at opnå? 

På sigt drømmer jeg om at blive endnu stærkere i hele min krop, få bygget et godt og stærkt korset omkring min ryg og mave, blive ved med at være smertefri, blive sundere - og komme tilbage til en krop jeg kan genkende og som minder mere om, hvordan den så ud, inden de mange år med sygdom kom til. 


Det ville være oplagt at sige vægttab, taget min størrelse i betragtning.

Og jeg vil også rigtig gerne tabe mig (mere endnu). Men det er ikke det vigtigste længere, sådan som det var en gang.

Det er helt bestemt følelsen af at være i en krop, der har det godt, er stærk og udvikler sig positivt, som nu vægter allerhøjest.

Og sikke en befrielse det har været, at få skiftet det fokus... 


Hvordan synes du, at Anna-træning adskiller sig fra anden træning – og hvorfor vil du anbefale medlemskab i En Stærk Sag til andre?

For mig, så er det en træning som er fleksibel, har et ganske selvkærligt afsæt, er sjovt og giver resultater...

Endda nogle jeg ikke vidste jeg ønskede mig, da jeg startede!


AK gif_0000


Jeg nyder min alenetid med træningen - samtidig med at jeg har et online fællesskab af andre seje kvinder (i vitterligt alle aldre og former), som jeg kan sparre med, heppe på og blive heppet videre af, når jeg har lyst og brug for det. 

Jeg nyder at møde videnskab, som er "fordøjet" og sat i en praktisk "gør-sådan-her"-sammenhæng - og ikke mindst, nyder jeg at mærke hvad det gør for min krop.  


Synes ofte træning af forskellig slags bliver fremført, med afsæt i "hvor lidt" man behøver give af sig selv for at lave den.

Og det er da også lækkert at tænke på...

Men jeg tror at jeg i stedet vil sige det sådan her: 


Den her træning giver mig mulighed for at give præcis så lidt eller så meget, som jeg har lyst og ressourcer til på en given dag, uanset hvor i min hverdag og verden jeg er - alene for "prisen" af min egen disciplin.

Og jo mere jeg træner, tilpasser, og møder op for mig selv - jo nemmere bliver den "pris" at betale.

Hvis det er sådan en type træning man ønsker sig - så er Anna-træning 100% perfekt. 


Meld dig ind i En Stærk Sag til en stærk Nytårspris frem til 3. januar.


"Ok, Anna.

Du sagde, at fremgangsmåden, som Ann Katrine fulgte, var stik modsat alt, hvad man ellers plejer at gøre for at tabe sig.

Fortæl mere!"

Skal ske. 

Følg med i del 2 i morgen...

...hvor jeg fortæller om energitermostaten i din hjerne, og hvordan vi skal have rekalibreret den, frem for (igen igen) at hoppe ud i kalorieunderskud fra 1. januar.



Meld dig ind i En Stærk Sag til en stærk Nytårspris frem til 3. januar.

EN STÆRK SAG