Fra afbrydelser til intervaltræning

Idag er én af de dage, hvor min lille mand - som i øvrigt har sin 1 måneds fødselsdag i dag! - ikke sover særlig tungt. Han taber sin sut i snit hver 5. minut og bliver meget ked af det, men falder i søvn igen, når han får den tilbage. Lige indtil det sker igen.

Det er nok ikke nødvendigt at sige, at jeg ikke får noget sammenhængende fra hånden (i og med jeg ikke har lært at bruge min slynge ordenligt endnu). Og jeg er ved at blive skeløjet af afbrydelser. På den ene side kunne jeg selvfølgelig vælge at droppe mine gøremål for dagen, men jeg bliver nu ved med at prøve med at få lavet bare lidt (omend det tager 3-4 gange så lang tid, og opgaverne er ikke ligefrem komplekse).

Afbrydelser = intervaltræning

Det kom dog til et punkt, hvor min tærskel for afbrydelser var nået, og jeg har rendt rundt i cirkler uden at få færdiggjort noget som helst i lang nok tid. Så jeg udnyttede, at Valentin afbrød mig med jævne mellemrum, til at lave intervaltræning med kettlebell swings. Jeg satte min timer til 1 min. intervaller og gik i gang med at lave 15 swings ved hvert minutstart. Det tog ca. 20 sek. og de resterende 40 er pause (som her blev brugt på ledmobilisering og sut-givning og barnevogns vuggen). De første 10 min. passede meget fint med  Valentins intervaller, men så ville han vugges non-stop. Jeg gik derfor over til 1-hånds swings, mens den anden hånd kørte barnevognen frem og tilbage.

Her er programmet:
  • Sæt din timer på 1 min. intervaller x 20 (min favorittimer er Gymboss, eller kan du få en Interval Timer app til sin iPhone)
  • Start med at lave 10-30 swings, alt efter, hvor øvet du er
  • Resten af minuttet kan du bruge til aktiv pause (ledmobilisering, skadesforebyggende øvelser, øjenøvelser mm)
  • Tjek, om pausen er lang nok - du skal føle dig let udfordret på de første sæt, men hiver du aggressivt efter vejret allerede i starten, nedjustér mængden af swings.
  • Kan jeg bruge en anden øvelse? Alle eksplosive øvelser med kettlebells kan bruges i dette format (læs hvorfor her). Det er simpelthen det mest effektive, hvis du også gerne vil se resultater med din træning.
Du kan lære korrekt teknik i de mest effektive kettlebell øvelser, samt metoder til tidsbesparende programlægning, på Kettlebell Body Transformation. Hold 3 kører 18. og 19. juni. Så kan du blive 100% selvkørende i din træning og lære at skabe kontinuerlig fremgang i din træning.
Resultatet

Jeg vandt 20 min. tid til mig selv, mens jeg alligevel ikke kunne få udrettet noget andet, og Valentin faldt i dyb søvn og sov i 30 min. mere. Jeg blev gladere i låget og fik koncentrationen tilbage. I hvert fald nok til at skrive dette indlæg med min venstre hånd, mens jeg ammer. Og mine balder sidder mindst 5 cm højere oppe ;)

.

FÅ 3 ØVELSER TIL AT VÆKKE DIN KROP

Smugtræning som tænder for hjerne/muskel kontakten og får dig til at opdage muskler, du ikke vidste du havde! Med særligt fokus på mave, balder og bækkenbund 

Skærmbillede 2018-11-05 kl. 15.20.59.png. 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET
og få link til de 3 øvelser direkte i din indbakke.

 


4 kommentarer

Anna Bogdanova

Hej Marie, Jeg har betalt 3$ for levering, så det er lige til at overskue :) Ingen told. Jeg er selv virkelig glad for min Gymboss! KH Anna.
Læs mere
Læs mindre
Hej Anna! Tak for nogle hyggeligt og informative indlæg! Jeg er på udkig efter en timer jeg kan bruge til træning. Jeg plejer ikke at bestille ting fra USA, fordi jeg er så træt af, at man skal betale told mm., men har ikke lige udsigt til, at komme der over i nærmeste fremtid. Den du anbefaler er fra et amerikansk firma, men ser umiddelbart rigtig fin ud. Hvad kostede det dig, at få den til DK?:) Mvh. Marie
Læs mere
Læs mindre
Anna Bogdanova

Kære Ulla, Tak! Jeg var godt nok overvældet de første dage efter fødslen, men jeg var meget fast opsat på at finde tiden til de ting, jeg elsker. Og et skridt ad gangen, er stort set alle mine tidligere elskede rutiner en del af min hverdag igen! Er det ikke tid til et nyt program med den kugle der? ;) Så der er lidt progression i træningen. Jeg sender dig de lovede beskrivelser og forslag til program. Indtil videre kan du lade dig inspirere af ovenstående protokol. Gå efter at lave flere swings i minuttet hver gang - så du får længere arbejdsinterval og kortere pause. Samme korte tidsramme - men meget mere træning! Kærligst Anna.
Læs mere
Læs mindre
ulla pii knudsen

kære anna så hyggeligt at høre fra dig! jeg nyder altid at læse dine indlæg. det er så sjovt at gå der i barslen og være træt, lettere forvirret og mangle tiden til sig selv, og så alligevel finde tid til det man elsker. jeg vidste du ville være god til det, og var spændt på at høre dine trænings-hverdags-baby-beretninger. VI ER UKUELIGE! ikke sandt.... jeg tænker altid på dig om tirsdagen, fordi jeg efter min undervisning tirsdag aften altid snupper 5*20 svings med 12'eren. der er nemlige kettlebells, der hvor jeg underviser om tirsdagen ;0). god fornøjelse med den videre baby-trænings-researche. kærligst ulla
Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar