2 usande fordomme om tykke og slanke mennesker

Screenshot 2020-01-28 at 12.53.29.png

TV2 Østjylland har lavet en fin video, hvor kropsaktivisten Regina og verdensmesteren i bodyfitness Trine taler om "den perfekte krop". 

I kommentarsporet under videoen dukker der to hyppige fordomme op, som jeg simpelthen er nødt til at tage op.   

2 store fordomme om hhv tykke mennesker og meget slanke mennesker vedrører SUNDHED og FERTILITET.


FORDOM #1. At være tyk er usundt.


NEJ.

At være fysisk inaktiv er usundt, og det er både når man er slank, og når man er tyk.

Fysisk aktive tykke mennesker er på mange markører sundere, end fysisk inaktive slanke mennesker [1]


Ja, høj kropsvægt og stor omfang kan gøre det svært at være fysisk aktiv - men hvis man starter med små skridt, så vil smidigheden, styrken og udholdenheden følge med.

Jeg har tidligere skrevet indlæg "Pluz size træning - 3 trin du ikke må springe over" - se, om du kan finde inspiration dér. 

Dét som kan gøre det sværere at være fysisk aktiv - uden for hjemmet - for mange, er ofte andre menneskers fordomme og stigma.

Samtidigt viser det sig i stigende grad, at det er *syn på kropsvægt" - altså opfattelsen af sig selv som "overvægtig" er signifikant associeret med højere risiko for kardiovaskulære sygdomme [2].




(Tak til Jens Lund fra Adipocæn for at gøre opmærksom på studiet - billedet er fra Jens' opslag her). 


Forskning viser også, at dét at gøre folk opmærksomme på, at de er overvægtige, og opfordre dem til vægttab, kan være direkte kontraproduktivt og resultere i vægtøgning over tid [3] 

==

FORDOM # 2. Man er INFERTIL, når man har meget lav fedt%.


NEJ.

Infertiliteten hængere mere sammen med kalorieunderskud, end lav fedt%.

Især hvis underskuddet skyldes restriktioner i kost UDEN at man dyrker muskelbevarende fysisk aktivitet (aka styrketræning).

Der kan være tale om kronisk moderat energiunderskud eller kortvarigt stort energiunderskud (eller længerevarende stort energiunderskud). 

Begge dele forekommer oftest hos:

1) uerfarne fitnessatleter, som ikke afsætter de år det kræver at forberede sig, inden de vil på scenen - erfarne atleter ligger faktisk i energibalance og energioverskud meget af året, for at bygge og holde på muskelmassen, og når de så er i en periode med underskud, så er det mikro-underskud der er tale om.

2) store kalorieunderskud, som påvirker fertiliteten, forekommer også i HØJ grad hos helt almindelige kvinder med fedt% i normalt-højt område , som gerne vil smide nogle kilo hurtigt og går på kur og/eller går fra 0 fysisk aktivitet til flere timers hård (især kredsløbs) træning om ugen [4].

Her taler vi om en væsentligt større andel af alle kvinder, end professionelle fitnessatleter.


👉 
Del gerne budskabet!

Så vi kan stoppe udskamning af kroppe og deres indehavere som enten "dovne" eller "fanatiske".

Man kan faktisk ikke bedømme sundhed ud fra udseende alene!! 

 

Referencer: 

[1] http://aktivsundhed.dk/da/undervisning/materiale/praesentationer/85-kraeft-og-fysisk-aktivitet

[2] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31944464

[3] https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1111/obr.12634 

[4] Endocrine System in Sports & Exercise. Kraemer & Rogol, ch. 18.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar