Prøv lige at se på din højre hånd. Det fortæller den dig om din krop.

Hånd UI.jpg

Kan du genkende din højre hånd? 

Når man beder en person, som har haft ondt i en specifik kropsdel (lad os sige højre hånd) til at deltage i en test, hvor man ud fra billeder i forskellige positioner skal fortælle, om den hånd man ser, er højre eller venstre...
 
...så ser man ofte, at personen genkender sin smertefrie hånd, i dette tilfælde venstre, i 100% af tilfælde. 
 
417D95E7-D083-44D6-8916-50F1766D26A6.png
 
Den hånd, som gør ondt derimod - i dette tilfælde højre - bliver genkendt i langt mindre grad.
Jeg har set en genkendelsesgrad på 70% - og helt ned til 10% (her er der typisk tale om en person med længerevarende smerter, som også har spredt sig til flere kropsdele - og jeg har også set det i et tilfælde, hvor man har bortopereret en klients balanceorgan - altså indre øre - i den ene side). 
 
...Den manglende genkendelse kan være et udtryk for, at man bevidst eller ubevidst undgår at bevæge den kropsdel, man har ondt i - hvorved hjernens kort over denne kropsdel bliver sløret og mangelfuld - hvilket gør det svært at genkende den. 
 
...Det kan også være et udtryk for, at smerten - eller frustrationen over de konsekvenser, som smerter har for én - er så stor, at hjernens overlevelsesmekanisme er at “adskille” den kropsdel fra det samlede kropsbillede.  
 
Resultatet af denne adskillelsesproces fører ofte til større ubehag og smerte. 
 
For dét, som hjernen ikke kender og har et præcist billede af, oplever den som potentielt farligt.
Det skaber en oplevelse af smerte eller føleforstyrrelser - for at få din opmærksomhed, så du kan beskytte dig selv.
Det kan også være en oplevelse af stivhed - igen, for at beskytte dig fra potentielt at komme ud i en bevægelse, som det ikke er sikkert, om du kan styre. 
 
Der er faktisk kun én løsning på dette problem. 
 
At din hjerne lærer denne kropsdel at kende igen, så den kan integrere den tilbage i den samlede kropsbevidsthed.
Du skal lære din hjerne, at berøring eller bevægelse i dette område ikke trigger smerte.
Det kræver, at du finder den rette øvelse eller den rette berøring, med den rette intensitet og i den rette bevægebane, som du kan udføre uden at få (mere) ondt. 
 
Hvis du er dér, hvor AL berøring og bevægelse trigger smerte, føleforstyrrelser eller ubehag, så skal du arbejde mere systemisk. 
Du skal skabe mere ro og oplevelse af sikkerhed i hele dit nervesystem. 
 
(Der er flere måder at gøre dét på, det har jeg skrevet om i min nyeste bog Smertefri).
 
 

Men hvad gør man så, hvis man har ondt i spejlbilledet? 

Hvad tror du, der sker med din hjernes kort over din krop, når du hader en bestemt kropsdel (eller flere)? 
Eller, måske ikke hader - men har svært ved at acceptere den og ønsker den større/mindre/anderledes? 
 
 
Jeg fik gåsehud, da jeg læste, at der blandt de knap 2500 kvinder, som har besvaret min årlige undersøgelse, kun er 6,34%, som IKKE oplever et anstrengt forhold til sin krop. 
 
Og hele 71% har det svært ved sin mave!!
 
Skærmbillede 2018-10-30 kl. 19.08.45.png
Skærmbillede 2018-10-30 kl. 19.08.33.png
 
Og at den kropsdel, som de fleste (68,5%) sætter pris på, er over brystniveau (dvs 43% er gladest for sit ansigt/hals/hår og 25% er gladest for sit bryst). 
 
Her kan man for alvor tale om at føle, at der er helt slukket for kontakten fra halsen og ned. Men vi kan ikke skille hovedet og kroppen ad. De hænger sammen.
 
Og vejen til en krop - og et spejlbillede - som gør mindre ondt, går igennem at genoprette kontakten og blive hel igen. 
Mærke din krop. 
Mærke dig selv. 
 
Selvbillede vejer så tungt i din hjernes samlede vurdering af potentielle farer, at jeg har inkluderet det som et måleparameter i test 2 i bogen Smertefri.
 
Hvor ligger DU på skalaen lige nu?  
 
5FF93700-1AB6-4E2F-AB95-84BB6ADF9CA9.png
OBS: Tryk på billedet 2 gange for at forstørre. 
 
 
Et bedre forhold til din krop går ikke igennem pisken og stramme skemaer. Den kan ikke drives af skam. 
 
Hvis intentionen er straf, og udgangspunktet er en fremmedgjort krop - så er det ikke underligt, at det er svært at holde fast i en fast træningsrutine eller en kostplan på den lange bane. Selv hvis de giver én gode resultater. 
 

Du kan ikke elske dét, du ikke kender. 

Budskabet om kropspositivisme og selvkærlighed vinder heldigvis mere og mere frem - og der ses et større diversitet af forskellige kroppe i mediebilledet og accept af de mange naturlige udsving og tilstande. 
 
Men jeg møder dagligt mange kvinder, hvor vejen fra væmmelse, utilpashed og følelsen af at være forkert i sin krop - og til kærlighed, accept og følelsen af at være værdig at drage egenomsorg for - virker uoverskueligt laaaang! 
 
Det er klart min erfaring, at rigtig mange kvinder, der starter hos os, mangler nogle helt konkrete teknikker til at komme i bedre kontakt med sin krop. 
 
Teknikker, som er vigtige at lære både, hvis du hører blandt dem, der dagligt oplever din krop som en hæmsko…
 
…eller om du faktisk sætter stor pris på din krop - men stadig oplever gener, som fx oppustet mave / irritabel tyktarm, inkontinens, udfordringer med appetitregulering, smerter, stresssymptomer, træthed mm. 
 
Mange kvinder mangler faktisk også viden om, hvordan hele kroppen hænger sammen, og hvad de forskellige signaler kan betyde (fx øget tissebehov, umættelig appetit, madlede, modvilje mod bevægelse, følelsesløshed, ufrivillig vandladning osv osv). 
 
Mange mangler også evnen til at mærke, hvor kroppens grænser går - og stopper først, når de er overskredet. 
 

Når “mærk efter, hvad du har brug for” er en by i Rusland 

Det handler ikke kun om større kropsbevidsthed og om at mærke mere efter. 
Det handler om at mærke mere præcist
 
Og være i stand til at fortolke signalerne rigtigt - både bevidst (så du ved, hvordan du skal handle på signalerne og opfylde din krops reelle behov), men også ubevidst (så din hjerne har lettere ved fx at regulere din puls og dit blodtryk - sådan at du ikke oplever for hurtig, unødvendig udmattelse ifm fx træning selv med relativt lav intensitet). 
 
Alt dét, er noget, som bliver styret af interoception
Vores 8. sans arbejder konstant med at give hjernen en samlet fornemmelse for, hvordan det egentlig står til inde i din krop. 
 
Din krops indre signaler om sult, følelser, træthed, tørst, varme, kulde, kløen, kilden, åndenød, balancen mellem ilt og CO2, puls, blodtryk, smag, nydelse, udvidelsen af mavesæk, sammentrækninger af bækkenbundsmuskulatur, peristaltik, blodsukkerregulering og meget meget mere. 
 
At kunne træffe intuitivt gode valg, ifm fx bevægelse, mad, hvile, afhænger af, at du har tilstrækkeligt stor erfaring med, hvordan din krop reagerer i forskellige situationer. 
 
En vigtig del af genoptræningen af forbindelsen mellem hjerne og krop er at give kroppen forskellige stimuli - i form af bl.a. sansning, bevægelse, muskelspænding, rytme - i passende mængde, intensitet og frekvens. 
 
 
Alt sammen er noget, som vi lige har færdiggjort et helt modul til deltagerne på Uimodståelig 2019 om. 
 

Og jeg har besluttet mig for noget vildt.  

Jeg ved nemlig, at det er langt fra alle, der har mulighed for at deltage på vores transformerende 1-års forløb. 
 
Men samtidigt kan jeg se, at..
 

...lige netop dét med at kunne lære at mærke sin krop og genskabe forbindelsen og kontakten, er SÅ vigtig en brik for alle, der gerne vil blive stærkere og føle sig mere tilpas i egen krop. 

Og alle dem, der oplever, at selv når de går i gang med de blideste programmer, at kroppen sætter en stopper. 
 

Så jeg har besluttet mig for at gøre “Stå stærkere i krop og sind”, modulet om genoptræning af interoception, tilgængeligt for alle mine læsere.

 
For en symbolsk pris. 
 
Sådan at så mange kvinder som overhovedet muligt kan redskaber til at tage hånd om denne livsvigtige manglende brik. 
 
Blive gode venner med sin krop...
...kunne mærke, hvad den har brug for
...jerne bremserne og kompensationer
- og vække den styrke, som er gemt i hver eneste af jer! ❤️  
 
 
Derudover, så har jeg også besluttet mig for at køre det som et forløb med FULD støtte fra mig og mit team.
 
Forårs-holdet vi starter altså 25. april - og vi følges ad i 28 dage. 
 
Jeg kan garantere dig, at det er det IKKE bliver et “klem balderne sammen og overlev i 28 dage” forløb!! 
 
Alt materiale er blevet lavet i små 5 minutters bidder, som er lige til at tage i brug, selv på farten - og som er mikrointerventioner med makro-afkast!
 

Læs alt om forløbet og tilmeld dig lige her >>> 

(Tilmelding lukker 16. april) 
 
45815694_469572743569580_1191753996147097600_n.png

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar