Hvor starter man, når man vejer over 100 kg? Gintas historie om smertefrit vægttab.

Gintas historie om smertefrit vægttab (4).png

Ginta Frempong sad i flere år på sofaen med smerter i lænden og mange ekstra kilo. Hun elsker at træne, men hård træning gjorde smerterne værre. Flows og blide styrkeøvelser har nu gjort Ginta i stand til at gå og træne med kettlebells – uden smerter. Men én anden ting har haft en endnu mere afgørende forskel for Ginta. Læs Gintas historie - og mit utraditionelle råd - her >>>

For halvanden måned siden skrev jeg denne besked til min coach (red., én af træningsspecialisterne i Annas team, som dækker forskellige dele af Danmark): 'NU forstår jeg meningen med træningen. TAK!'

I tre år har jeg haft smerter i lænden og lukket mig selv mere og mere inde, fordi jeg ikke kunne særligt meget. Men for halvanden måned siden, da jeg havde trænet flows dagligt i fire måneder, havde jeg pludselig ingen smerter. Og jeg kunne gå længere, end jeg havde gjort i de sidste tre år. Selvfølgelig kunne jeg mærke belastningen, for jeg har en tung krop, men jeg havde ikke smerter.

Da jeg startede med Annas træning, havde jeg været inaktiv i tre år. Tidligere trænede jeg som en sindssyg i fitnesscenteret og var bomstærk – det troede jeg i hvert fald – men jeg trænede også 5-6 gange om ugen og spiste meget restriktivt. Men da jeg en dag tvang et dødløft igennem, fik jeg et vrid i lænden. Jeg stoppede fra den ene dag til den anden med at bevæge mig, fordi det gjorde så ondt. Mentalt fik jeg det også dårligere, mit arbejdspres voksede, og jeg spiste mere og mere og tog mere på. Jeg har en spiseforstyrrelse, hvor jeg overspiser, og det blev rigtigt slemt. Til sidst fik jeg en hård influenza og blev sendt hjem fra arbejde og har ikke været tilbage siden.

 

Jeg fik hjælp til min spiseforstyrrelse, men da det gik bedre, befandt jeg mig jo i denne store krop, som jeg var rigtig utilfreds med. Jeg orkede intet, og jeg sad bare i sofaen og så, at livet skete uden mig. Selvom jeg altid havde trænet meget, vejede jeg på det tidspunkt 150 kilo. Mens jeg sad der, tog jeg i hvert fald 50 kilo mere på, og det gjorde ikke min situation bedre. 



Jeg havde fulgt Anna og flere gange prøvet Skyhøj Forbrænding, men kom aldrig længere end til uge 2. Jeg var jo vant til at træne hårdt, så jeg følte ikke, at jeg fik noget ud af det, når jeg ikke var ved at kaste op af anstrengelse. Men da jeg så fik et tilbud om 1:1 forløb med en coach, slog jeg til. Jeg trænede ti gange over et halvt år med min coach og fik en ny træningsplan hver gang, som jeg fulgte til vores næste møde. Undervejs tænkte jeg flere gange: 'Hvornår sker der noget?' Men den 25.oktober 2018 besøgte jeg min gamle arbejdsplads, gik rundt på det store lager og tog bagefter ud for at handle. Uden smerter! Så var det, at jeg skrev til min coach: 'NU fatter jeg det!' 



Pludselig kunne jeg se, hvordan det hele er forbundet. Hvis jeg sover ordentligt, og hvis jeg spiser regelmæssige måltider, får jeg energien til at flytte rundt på min tunge krop. Jeg troede, at det var hård træning og minimal kost, der er vejen til vægttab. Men jeg havde jo ikke tabt mig i alle de år, kun taget på. Og fået mere ondt. Nu har jeg ikke ondt mere, selvom jeg træner mindre og spiser mere. Og jeg er bevis på, at man godt kan være stærk, selvom man vejer alt for meget.

 

Jeg er ikke længere Ginta, der sidder på sofaen og er ked af sig selv.
Jeg er aktiv og kan holde til at gå og stå i længere tid. Jeg træner også med kettlebells fire gange om ugen. Nu har jeg en hverdag, hvor jeg har det sjovt. Det er selvfølgelig ikke kommet fra den ene dag til den anden, og der har jo også været udfordringer og uger, hvor jeg ikke får trænet. Men det er okay, fordi jeg ved, hvordan jeg kommer i gang igen. Jeg kan ikke starte samme sted, som jeg slap, jeg skal starte med blide flows, før jeg kan løfte igen. Tidligere ville jeg nok bare have givet op og skældt ud på mig selv. Men ikke længere – i dag giver jeg nemlig min krop omsorg i stedet for straf. 



'Du taber dig da ikke rigtigt?' Hører jeg tit.

Men jo, det gør jeg faktisk.

Der er røget 5 centimeter i taljen, og jeg har ikke gjort noget særligt for det. Jeg har spist kage, hvis jeg har haft lyst til sødt – bare ikke hele kagen. Nu handler det heller ikke kun om at tabe sig mere. Men lige så meget om at få overskud, så jeg kan være sammen med mine børn uden at være træt eller vrisse af dem. Og nu har jeg fået overskud til at fokusere på de ting, jeg virkelig har lyst til, og jeg kan bevæge mig igen. Når jeg bliver stærkere, og jeg kan overskue endnu mere, så skal der nok ryge nogle flere kilo.


Ginta Frempong er 35 år og pt. sygemeldt. Hun bor i Kolding med sin mand og har en datter på 9 år samt to bonussønner på 13 og 16 år. 




 

Annas kommentar:

Anna portræt smertefri ny.jpeg

Der er én ting, jeg særligt vil fremhæve, som afgørende for Gintas fremgang.

 

Det allerførste mål for en person med stor overvægt, er faktisk IKKE vægttab.
Det er
vægtstabilisering. Stands vægtøgning, dét er første prioritet.

Det kan være svært at acceptere, eftersom man oftest først efterspørger hjælp, når smerten er større, end man kan holde ud. Og når man er SÅ motiveret af at flytte sig væk fra dét, som gør ondt - så skal det helst belønnes i form af mærkbare og synlige resultater NU.

Men hvis du er dér, hvor vægten stiger stødt uge for uge, så kan du ikke gå direkte fra vægtøgning til vægttab fra den ene dag til den anden.  Du er først nødt til at bremse den udvikling. Og dét kan tage tid og fokuseret indsats på flere fronter, når kroppen tilsyneladende lever sit helt eget liv, med fuld fart i den heeeelt forkerte retning…

Din hjernes termostat er indstillet på, at du er i energimangel og har brug for at fylde depoterne op - og din fysiologi og din adfærd (de to hænger sammen) er kalibreret derefter. Hvis du springer på hovedet ud i en kalorierestriktiv kost-/træningsplan, vil din fysiologi kæmpe hårdt imod et underskud i et system, som i forvejen oplever mangel på energi. Og din fysiologi er stærkere, end din viljestyrke - derfor fejler kalorierestriktion at skabe resultater, som holder på den lange bane. Resultat: større vægtøgning og fiasko-skår på sjælen.

Den bæredygtige strategi er at rekalibrere din hjernes termostat.

Genetablere kommunikationen mellem fedtvæv og hjernen - så hjernen (igen) kan høre og handle på signaler fra bl.a. fedtvæv (via hormonet leptin) om, at der ER energi i overskud, som sagtens kan begynde at blive forbrændt som energi.

For at re-sette dit setpoint (dvs. den vægt og den fordeling mellem fedt- og muskelmasse, som din hjerne opfatter som din ligevægt) - skal du først og fremmest sikre, at du trives. I krop og sind.

Du skal nemlig genoprette dit nervesystems tillid til, at du kan passe på dig selv.

Nøgleordene her er egenomsorg, forudsigelighed og regelmæssighed.
Modsætningerne (og fjenderne) er pisken, ekstreme udsving og ikke-eksisterende rutiner.

 

Gør:

  • indfør faste sove- og spisetider og hold pauser i løbet af dagen
  • spis dig mæt til hovedmåltider
  • hold din træningspas korte, hyppige - så de efterlader dig med mere energi, end de tager fra dig
  • træn efter evne - det må gerne føles let og rart!
  • hav tålmodighed med dig selv, som du ville have med et lille barn
  • sammenlign dig selv med, hvor du var i går.

 

Gør ikke:

  • spring måltider over og sult dig selv (det fordrer overspisning senere)
  • undertryk tisse- og afføringstrang
  • hold dig vågen til langt over midnat for at kompensere for, at du ikke havde haft nok tid til dig selv i løbet af dagen
  • hop direkte fra inaktivitet til hård intensiv langvarig træning (det fordrer smerter og ulyst mod bevægelse)
  • straf dig selv for ikke at gøre alt 100% hele tiden
  • sammenlign dig selv med andre eller den mest perfekte ønskeversion af dig selv.

 

Ginta skal have en kæmpe klap på skulderen for at holde fast i, at egenomsorg kommer før selve vægttabet.

For at udvise tålmodighed og acceptere, at det tager tid at etablere et fundament af gode vaner og gøre kroppen tryg i bevægelse, hvilket resulterer i mere overskud, energi og smerte- og bevægelsesfrihed - og deraf mere bevægelse i hverdagen, mere energi, bedre valg i hverdagen, trygt nervesystem, bedre hormonbalance.

Og deraf - et vægttab, der ikke føles som en kamp - og ikke kræver umenneskelige ressourcer at vedligeholde.

Det kan føles som en besværlig omvej - fordi ja, det tager længere tid at blive regelmæssig med gode vaner og træning og lære at komme tilbage til dem efter de naturlige udfald. Nå op på den samlede indsats, der begynder at give synlige resultater.

Men tro mig. Denne vej er den eneste holdbare vej. Alt det andet - alt, som du har prøvet allerede… Det er blindgyder.


Flere relevante indlæg: 

 

Har du brug for hjælp fra mig og mit team?

Sørg for at skrive dig op til nyhedsbrevet nedenfor, så er du sikker på, at du får besked når vi åbner op for forløb. 

Ønsker du at booke 1:1 forløb, skriv da til support@annabogdanova.dk  

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar